Beskrivelse: Hjernepræparatet er placeret i en glasbeholder. I denne beholder er hjernepræparatet fastsat 2 steder på en skrå glasplade med hvid snor og klare plaststykker. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (patologisk institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen fyldt med sprit. Præparat nummer fra registrant kaldet "Museumspræparater" fra Patologisk Institut: Nervesystem XII 15
Datering: 1960
Størrelse: H20 x B16,5 x 6,5 cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Hjerne med kræft, ependymom med blødning
Uddybende oplysninger: Denne hjerne stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Denne hjerne er udtaget i forbindelse med en obduktion på et menneske. Præparatet består af den nederste del af en halveret hjerne. Højre hjernehalvdel fylder betragteligt mere end venstre, hvormed hjernens midtlinje er forskudt. Der er tale om en stor svulstdannelse (tumor), som måler op til 10 cm i diameter. Det yderste af svulsten fremstår har en afgrænsning til det normale hjernevæv, som er nærmest cirkulær (gyriformt). Den centrale del af svulsten er mere mørk, og det er formentlig centralt vævshenfald (nekrose), muligvis med blødning. Man kan se, at svulsten påvirker de to hulrum i hjernen, som normalt indeholder væske (lateralventriklerne). Højre hulrum er afklemt pga. tumoren, og venstre hulrum synes at være udvidet (dilateret). Udvidelsen skyldes formentlig en afklemning af det forbundne hulrumssystem lavere placeret i hjernen (3. og 4. ventrikel). Der er som sagt tale om en svulst i hjernen. På oversigten over præparaterne står der, at det er et såkaldt ependymom. Dette kan man ikke afgøre med det blotte øje (makroskopisk) - det kunne lige så godt være en anden type hjernetumor f.eks. et gliom. I dag har diagnostikken ændret sig til, at man alene bruger genetik til at bestemme, hvilken type hjernesvulst det drejer sig om. Tidligere kiggede man på vævsarkitekturen (morfologien) i mikroskop. Der er ca. 250-300 tilfælde af primære hjernetumorer i Danmark om året (kræft i hjernen, hvis man medregner spredning fra andre organer, er langt hyppigere). Symptomerne på en svulst i hjernen er ofte uspecifikke f.eks. hovedpine, kvalme og opkastning. Der kan også forekomme mere specifikke symptomer, hvis svulsten inddrager mere specifikke områder i hjernen f.eks. føleforstyrrelser, lammelser, syns- og høreforstyrrelser. I dette tilfælde skulle man synes, at personens venstre side (da højre hjernehalvdel styrer motorikken i venstre side af kroppen) måtte have været påvirket. Personen har formentlig også været påvirket af et stor tryk i kraniekassen (intrakranielt tryk), som i sidste ende kan føre til, at hjernen kan klemmes på flere tænkelige måder (inkarcerere). Dette kan i sidste ende føre til blødning i vitale dele af hjernen (pons) førende til døden. Denne type blødning ses ikke i præparatet. Den fremtidige udvikling af sygdommen (prognosen) er rigtig dårlig. Generelt kan man sige, at man dør af en hjernetumor. Behandling forsøges med kirurgi, hvor alt svulstvæv fjernes. Hermed mindskes det øgede tryk i kraniekassen. Det kan det have den ulempe, at de funktioner, som den del af hjernen havde, forsvinder. I Aarhus er der for nylig tilkommet en protronstrålekanon, som er særlig god til behandling af hjernetumorer, som ligger lavt i kraniekassen. Strålingen rammer meget præcist det område, som man har indstillet maskinen til. Unødig påvirkning af ellers sundt hjernevæv undgås hermed - altså færre bivirkninger. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende og blev brugt fra 19xx til 20xx. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2020).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3110 - Danske læger.
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
2000 - Neoplacier
940 - Neurokirurgi, trepanation.
2720 - Patologisk anatomi
3600 - Undervisningsmateriale
