Målebånd, 20 m - 255002





Beskrivelse: "Slæbe"målebånd, ca. 20 mm bredt og 20 m langt, inddelt i dm. Metalbånd i træramme. Båndet er forsynet med ejerstempel/landinspektørens bestallingsnummer R67. Formentligt et bånd, som landinspektør A. Hjort Nielsen har fået med fra et tidligere ansættelsesforhold, da R67 ikke er hans eget nummer, men en tidligere ejers. Selvom målebåndene skifter ejer, beholder de deres nummer. Lars Linholt, Hjort Nielsen og Kaj Jørgensens efterfølger i landinspektørvirksomhed i Silkeborg og donator af dette og flere andre målebånd skriver: "Jeg har ikke selv benyttet disse målebånd som assistent eller som selvstændig og kan heller ikke mindes at jeg skulle have benyttet dem under vores praktiske øvelser i Dyrehaven i studietiden." Dette stålbånd er en tidlig type.

Datering: 1930

Størrelse: 30 x 28 x 5 cm

Model: Målebånd 20 m

Uddybende oplysninger: Landinspektør Lars Linholt Christensen, Silkeborg, der har givet Steno Museet dette og andre såkaldte "slæbe"målebånd, skriver: "Betegnelsen "slæbe" er et slangudtryk der henviser til, at de var tunge og til, at når de først var rullet ud af deres ramme blev de slæbt hen over jorden. Fagbetegnelsen er stålbånd med modstillede anlæg også kaldet det almindelige stålmålebånd og stålbånd med ensstillede anlæg også kaldet præcisions-målebåndet." Han nævner også, at "(p)roblemet med de tynde stålmålebånd var og er, at de nemt bliver beskadigede. F.eks. kunne de ikke tåle at blive kørt over af en bil eller en cykel for den sags skyld. Især var målebånd med fast endering et problem. Hvis enderingen blev rullet for hurtigt og hårdt ind knækkede enderingen relativt hurtigt af. Her er målebånd med løs endering betydelig mere robuste. Ordningen med at indsende målebånd til justering og kontrol var ophørt da jeg overtog firmaet, men kontrolordningen har da eksisteret i min tid som landinspektør. Hvornår den ophørte kan jeg ikke huske men det var nok i forbindelse med at elektrooptiske distancemålere blev mere almindelige i første halvdel af 1980'erne." For yderligere oplysninger om målebånd henviser Linholt Christensen til: Landmåling til brug ved landinspektørelevernes undervisning i landmåling H.V. Nyholm Spuhr & Siebuhrs Bogtrykkeri Kjøbenhavn 1910 Side 36 - 51 Landmåling Instrumentlære A. Schneider og N. Thorkil-Jensen 3. udgave ved N. Thorkil-Jensen og A. Voldum Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole København 1966 Side 11-19

Brugsperiode: 1934-1959

Museumssag:
663 - Landmålingsudstyr, EDB-udstyr m.m. fra Silkeborg

Emnegrupper:
13120 - Basismåling
13100 - Geodæsi
14210 - Instrumenter til længdemåling
13110 - Landmåling

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.