Mikroskopiske præparater - 159119






Beskrivelse: To sorte æsker, som indeholder glasplader med forskellige præparater. Den ene kasse indeholder angiveligt snit fra øret og tindingebenet, mens den anden indeholder snit fra hele kroppen og forskellige dyr.

Datering: 1950

Størrelse: Æske: h: 3,5 cm x b: 19 cm x l: 28 cm. Glasplade: 2,5 cm x 8 cm

Uddybende oplysninger: De mikroskopiske præparater er blevet brugt af C.C. Hansen under hans studietid og i hans forskning. Et præparat er et materiale, f.eks. væv eller organ, som er skåret til og evt. konserveret med henblik på videnskabelig undersøgelse, fx i mikroskop. Ved at undersøge præparaterne kan man diagnosticere forskellige tilstande og sygdomme. Carl Christian Hansen blev født 29. marts 1927. Han fik sin medicinske embedseksamen i vinteren 1953/1954 og blev speciallæge i øre-næse- og halssygdomme i 1967. Efter ophold på Holstebro Centralsygehus (1954), Randers Centralsygehus (1955-1957), Statens Hørecentral Århus (1958) og Århus Kommunehospital (1959) blev han praktiserende speciallæge i Odense (1974 til 1982). Fra 1960'erne til 1980'erne forskede han i Cochlear Implants, hvor han arbejdede samme med ingeniør Ole Lauridsen. C.C. Hansen stod bag Danmarks første implantation. Patienten havde gennem hele 1976 fire aktive elektroder, hvor igennem der kunne foretages en række psykoakustiske målinger. I 1977 byggede Ole Lauridsen en 4 kanals " frequency spectrum vocoder", hvormed patienten kunne høre mange forskellige ting, dog ikke tale. C.C. Hansen døde 16. november 1982.

Museumssag:
696 - C.C. Hansen - øre-næse-hals læge og forsker i Cochlear Implant

Emnegrupper:
2320 - Mikroskopiske præparater.
2500 - Oto-rhino-laryngologi
2720 - Patologisk anatomi

Filer:
cv_c.c.hansen_2.pdf

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.