Beskrivelse: Plakat med hvid baggrund; overskrift med sort: "DEL DINE ÆG." Herunder gul æggedeler med et hønseæg, hvorpå der med grønt er skrevet: "Bliv ægdonor."
Størrelse: 50 x 70 cm
Uddybende oplysninger: 1. januar 2018 blev dobbeltdonation tilladt i Danmark. Dvs. at både æg og sæd er doneret, og at barnet derved ikke bliver biologisk beslægtet med sine forældre. Med denne plakat ønsker fertilitetsklinikkerne VivaNeo at hverve unge kvinder til ægdonation. Plakaten er fra 2018. Overskriften lyder: "DEL DINE ÆG." Under denne er der en gul æggedeler med et hønseæg, hvorpå der står med grønt: "Bliv ægdonor." Plakatens tekst lyder - under æggedeleren: "Dine æg er nok den største og smukkeste gave, du kan give et barnløst par. For ufrivilligt barnløse er ægdonation det sidste håb. Heldigvis er der flere og flere unge kvinder, som vælger at gøre en forskel - fordi de kan. Bliv ægdonor - vi ønsker alle etniciteter. VivaNeo, Copenhagen, Aarhus." Hvis man går ind på VivaNeos danske hjemmeside kan man se, at Ciconia klinikken i Århus og Stork i København er blevet underlagt de (oprindeligt tyske og private) VivaNeo-klinikker. I reklamen omtales ægdonation som den største og smukkeste gave, man kan give et barnløst par. Man henviser altså til de altruistiske ved ægdonation, men ægdonation er af mange grunde problematisk. Dels fordi den mor, der har født barnet og den genetiske mor ikke er den samme. Desuden adskiller ægdonation sig fra sæddonation ved at proceduren er langt mere omfattende - og ubehagelig end sæddonation. Ægdonation kan i visse tilfælde være livstruende - ved "ovarielt hyperstimuleringssyndrom (OHSS), som er en potentielt livstruende tilstand med blandt andet forstørrede ovarier og væskeansamlinger." (Se under litteraturhenvisning). Desuden diskuteres det økonomiske aspekt ved ægdonation, bl.a. af medlemmerne i Det Etiske Råd i publikationen Udtalelse om kompensation for ægdonation, se litteraturlisten. Bl.a. diskuteres det hvor grænsen går mellem kompensation (for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte) og handel med æg, og hvad en kommercialisering kan betyde for opfattelsen af det, der købes og sælges. Desuden diskuteres fertilitetsturisme i publikationen og forskellige landes varierende kompensation, der igen betyder, at "der er en del evidens for, at kvinder reelt sælger deres æg som varer." (Se litteraturliste). Lene Munk, redaktør af netmagasinet Broadly, fortæller (12, juli 2018): "Jeg har æg, og det ved Facebook. Altså, den slags æg, som måske en dag bliver til børn. Faktisk ved jeg ikke særlig meget om min æggebeholdning, men jeg går ud fra, at der er æg. Og det gør Facebook og den københavnske fertilitetsklinik StorkKlinik vist også, siden den her reklame havnede i netop mit feed: StorkKlinik Sponsoreret Vi mangler ægdonorer! Honorar 7.000 kroner. " Og herunder er der igen et billede af æggedeleren - dog med en anden tekst på selve (hønse-)ægget: "Del dine æg." På plakaten står der Bliv ægdonor på ægget. Lene Munk siger videre: "Men hvor formålet er at overbevise mig om, at jeg skal lade StorkKlinik pille æg ud af mig mod en betaling på 7.000 kroner (honoraret er forresten fastsat af politikerne og blev i 2016 sat op fra 2.400 kroner til 7.000 kroner), fik den mig i stedet til at lægge en beskyttende hånd over mit underliv. For hvad sker der egentlig for den her illustration, StorkKlinik? Jeg håber ikke, I har betalt en smart reklameperson mere end sølle 7.000 kroner for den, og det er der flere grunde til: 1) En æggedeler er i virkeligheden ti sløve knive spundet op på billig plastik. Og det er de færreste, der er interesseret i et indgreb i underlivet med ti sløve knive. 2) i stoler ikke på, at vi forstår æggedeler-analogien, så I vælger at dekorere det stakkels æg i bedste word-art-stil med et grønt, buet "Del dine æg." 3) Det er et hønseæg. Det er kogt. Om lidt lægger nogen det op på et stykke rugbrød og klatter lidt majo ud over. Lad være med at sammenligne vores børnemateriale med vores frokost. Måske medmindre det drejer sig om moderkage? (understreget) 4) Hvis du nogensinde har prøvet at dele et æg med en æggedeler, så ved du, at det er sindsygt let, smertefrit og ikke tilnærmelsesvis kan sammenlignes med at donere æg. 5) Hvor mange unge kvinder ejer overhovedet en æggedeler i 2018? Jeg lavede lige en seriøs undersøgelse og spurgte mine kolleger, og ingen af os ejer en æggedeler. Kend jeres målgruppe. 6) Jeg forestiller mig idéudviklingen til denne reklame: Vi vil gerne have kvinder til at give os deres æg. Ikke dem alle sammen, bare nogen af dem. Ja, de skal DELE deres æg med andre. At DELE er en positiv ting. De skal dele æg. Dele æg... æg dele... æggedele... ÆGGEDELER! Bare nej." Lene Munks kritiserer altså reklamen ud fra en konkret forståelse af en æggedeler, men hun kritiserer også reklamen for at bagatellisere ægdonation - det er ikke let som at dele et hønseæg med en æggedeler. Og hun kritiserer reklamen for at sammenblande mad og "børnemateriale" samt at benytte sig af et arkaisk billede, nemlig en æggedeler - som hun formentlig har ret i, at ingen har i 2018, og som er et køkkenredskab fra en anden (spare)tid, hvor et æg skulle deles i mange stykker.
Emnegrupper:
1250 - Fertilitet
7090 - Plakater
