Beskrivelse: Teodolit, Wild T16, i sort og grønt metal. Teodolitten består af libelle (vatterpas), kikkert og vinkelskala til bestemmelse af retning og hældning. Teodolitten er mærket fra firmaet "WILD, Heerbrugg, Switzerland, T16 - 136878, E" og sekundært af Kort- og Matrikelstyrelsen på hvid label, hvor serienummer "136878" er påskrevet i hånden. Desuden er der en label med stregkode og tallene "*4273*." Der er skrevet "Hvid" med rødt (tusch evt.) på selve teodolitten. Beskyttelseskappen i grønt metal er mærket "Teodolit Wild T16" med hvidt på sort dymo og desuden er der et mindre klistermærke med teksten "Amtslandinspektørkontoret i Haderslev, M(..)vej 1, 6100 Haderslev, Telefon (04) 52 16 11 (..)5 03 56 00." Dele af teksten på mærket er ulæselige. Kappen er også mærket med stregkode og "*4273*" samt (på sølvfarvet mærkat) "Bjørn Thygesen, Instrumenter A/S, (..)vangen 297-2730 Herlev, (02) 84 04 33." Kappen har to hængsler med læderremme, sådan at kappen kan spændes fast om (bunden af) teodolitten.
Datering: 1956
Producent: Wild Heerbrugg. Switzerland
Model: T16
Uddybende oplysninger: En teodolit er et geodætisk instrument til måling af retninger i det lodrette og det vandrette plan. Sigtemidlet er en såkaldt astronomisk kikkert med indre fokusering og stregkors. Teodolittens vertikale akse stilles lodret, før målingerne udføres. Dette gøres ved hjælp af fodskruer og rørlibelle. For at kunne udmåle de enkelte retninger er teodolitten forsynet med både en horisontal- og en vertikalkreds med tilhørende aflæsningsanordning. Når teodolitten er i brug, er den fastgjort til et trebenet stativ, der placeres over et afmærket punkt i terrænet.
Museumssag:
466 - Kort og Matrikelstyrelsen, donation af historiske instrumenter. Anden aflevering
Emnegrupper:
13100 - Geodæsi
13130 - Instrumenter til vinkelmåling
13200 - Kartografi
10200 - Naturvidenskabelige institutioner