Beskrivelse: Spiserørspræparatet er placeret i en glasbeholder i størrelsen 25 x 15 x 6 cm. I denne beholder er halspræparatet fastsat med 2 hvide snore og perler på en let skrå glasplade. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (patologisk institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit.
Datering: 1960
Størrelse: H25 x B15 x L6 cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Udposning på spiserøret (mave-tarm-kanalen), divertuculum pulsionis oesofagi (gastrointestinalkanalen)
Uddybende oplysninger: Dette spiserør med en udposning stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Foto nummer 5 er et oversigtsfoto, som viser pilebetegnelser af de forskellige anatomiske og patologiske dele af halspræparatet. Præparatet består af spiserøret (øsofagus), som er opklippet. Vi ser spiserøret bagfra, og fortil er de øvre luftveje med. Helt foroven ses strubelåget (epiglottis), og nedenunder kan man kigge på de sande og falske stemmelæber. Det opklippede spiserør ser normalt ud, bortset fra udposningen (divertiklet) i patientens højre side. Divertikler kan opdeles i to kategorier, nemlig ægte og falske divertikler. De ægte divertikler indeholder alle lagene fra et rørorgan f.eks. spiserøret. Et falskt divertikel består typisk kun et lag f.eks. slimhinden, som stikker igennem muskellaget, og dermed laver en udposning. Dette divertikel er ægte. Divertikler på spiserøret er utrolig sjældent. Divertikler findes kun i den øverste tredjedel af spiserøret. Alder, køn, genetik, erhverv og livsstil spiller ingen rolle i udviklingen af divertikler. Sabelslugere anvender typisk et divertikel til at stikke sablen ned i. Patienter med divertikler oplever synkebesvær på den måde, at noget af den mad, som de spiser, ryger ned i udposningen, hvormed det skal hostes den rigtige vej ned i spiserøret. Behandlingen er kirurgisk, hvor man skærer udposningen af, og syr sammen der, hvor der ellers ville blive et hul. Det er en ufarlig, men generende tilstand. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende og blev brugt fra 19xx til 20xx. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2019).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3110 - Danske læger.
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
2720 - Patologisk anatomi
3600 - Undervisningsmateriale
