Beskrivelse: Nyrepræparatet er placeret i en glasbeholder i størrelsen 20,5 x 19 x 7 cm. I denne beholder er nyrepræparatet fastsat med 2 hvide snore og perler på en skrå glasplade. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (Patologisk Institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit. Præparatets nummer fra registrant kaldet "Museumspræparater" fra Patologisk Institut: Lymfo-retikulære system, blod, knoglemarv V 9.
Datering: 1960
Størrelse: H20,5 x B19 x L7 cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Akut nyrebækkenbetændelse (nyre og urinveje), akut pyelonefrit
Uddybende oplysninger: Denne nyre med akut nyrebækkenbetændelse stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Foto nummer 5 er et oversigtsfoto, som viser pilebetegnelser af de forskellige anatomiske og patologiske dele af nyren. Denne nyre er lidt større end en nyre plejer at være. Det normale mål på nyrer er 12 x 6 x 3 cm - den her er ca. 14 cm høj. Nyren ser ud til at have en normal nyrebark og -marv. Nyrebarken er det hvidligt-gullige yderste om marven. Nyremarven er udformet som 5-15 "pyramider" hos mennesket, hvor den brede den af pyramiden vender ud mod nyrebarken, hvorimod den spidse del af pyramiden vender ind mod nyrebækkenet. Det centrale i dette præparat er de fraførende urinveje, herunder nyrebækkenet (pelvis), som bl.a. består af korte rør, som omslutter pyramidespidserne. Disse korte rør kaldes også de små nyrebægre (calyx minor). De små nyrebægre løber delvist sammen til de store nyrebægre (calyx major), som til sidst løber sammen i nyrebækkenet (pelvis). De store nyrebægre har gullig-hvidlige belægninger (betændelse/infektion). De små nyrebægre fremtræder pæne med en lille pyramidespids og normal slimhinde nedenunder. Nyrebækkenet fremstår i dette tilfælde udvidet (dilateret), hvilket tyder på, at der har været en afløbshindring i de fraførende urinveje. Herudover kan man nederst i præparatet se overgangen fra nyrebækkenet til urinlederen (ureter). Det er meget typisk med en infektion, som starter i blæren, som spreder sig opadgående (ascenderende) til de øvre urinveje (pelvis). Det er typisk tarmbakterier/colibakterier (e.coli). Bakterierne kommer fra tarmene og ind i blæren og videre via urinlederne til nyrerne. I dette specifikke tilfælde har der været tale om en akut betændelsestilstand (inflammation) i de store nyrebægre, som ikke har nået at sprede sig til de små nyrebægre endnu. Her er altså tale om en pludseligt indsættende nyrebækkenbetændelse (pyelonefrit). Denne tilstand gør meget ondt. Patienterne får turevise smerter i flanken, strækkende sig ned i lysken. Behandlingen er antibiotikum mod colibakterier. Colibakterier forvinder let for mange antibiotikas vedkommende. Tilstanden ses i alle aldre hos mænd og kvinder. Hos kvinder er det oftere gravide, da de har nogle afløbshindringer, da graviditeten fylder i det lille bækken, hvor bl.a. urinlederne (ureteres) løber. Hos mænd er det typisk ældre, som har afløbshindring på grund af en forstørret blærehalskirtel (prostata). Det er ikke genetik, erhverv eller livsstil involveret i sygdommen. Før i tiden (frem til 2. verdenskrig), da der ikke fandtes antibiotika, fik man efter den akutte tilstand sandsynligvis en kronisk nyrebækkenbetændelse, som herefter muligvis førte til stendannelse, hvorefter nyrevævet langsomt gik til grunde, som dermed førte til død grundet nyresvigt (uræmi). Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget. (Informant: overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2019).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3110 - Danske læger.
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
1570 - Nyresygdomme.
2720 - Patologisk anatomi
3600 - Undervisningsmateriale
