Beskrivelse: A: Cefuroxim med æske Denne blå papæske indeholder et rør med cefuroxim, en løs lys orange disk og en brugsanvisning. Papæsken har flere steder i toppen producenten Becton Dickinson mærket på sig. Æsken er påsat et label, hvor der står informationer om de disk, som æsken indeholder. Der står bl.a. "Dat. exp. 01 1995". Selve glasrøret er lukket med en hvis plastprop, Indeni røret er et label tilsvarende det, som er på æskens yderside, og herudover yderligere et inderrør med testdisk. Inderrøret fungerer således, at det holder alle disks på plads med en fjederlukning. B: Tom azitromycinæske Denne tomme æske er præcis lige sådan som A, men på det påsatte label står der dog "Azithromycin" og herudover "Exp. 01.11.91". På siden står der muligvis med sort tusch "Sumame D". C: Rør med eritromicin Dette rør er lavet af plast. Det er lukket med en skrueprop. I røret ligger 7 disks i farverne grøn, blå og rød. På ydersiden af røret er påsat et label, hvorpå der står "50, Antibiogram, tableta, eritromicin, "torlak"".
Størrelse: a: H9,5 x B2,2 x L2,2 cm b: H9,5 x B2,2 x L2,2 cm c: L9,2 x H1,3 x B13, cm
Uddybende oplysninger: Disse genstande knytter sig til det mikrobiologiske arbejde med bestemmelse af bakteriers følsomhed over for antibiotika. De forskellige typer af disks her er forskellige typer af antibiotika: A: Cefuroxim B: Azithromycin - tom æske C: Eritromicin Bakteriologiske prøver kan både være sekreter på podepinde f.eks. fra sår eller væsker f.eks. blod. Prøvematerialet kan udsås på forskellige agarplader i petriskåle eller væsker til fremdyrkning. Efter første fremdyrkning kan prøvematerialet spredes på agar i en petriskål med en vatpind eller en glasspatel. Herefter kan disk med antibiotika påføres med en dispenser. Bakterier skal som regel undersøges for deres følsomhed over for forskellige typer antibiotika med henblik på at behandle patienten korrekt. Flere disk pålægges derfor i en passende afstand. Efter at have sat petriskålen med agar til side i 18 timer ved 35 grader celcius kan pladerne aflæses for vækst af bakterier. Antibiotikafølsomheden hænger sammen med den vækstfri zone omkring en disk (se foto nr. 6). Hvis der dannes en tilpas stor hæmningszone omkring disken vil bakterien konkluderes følsom for den type antibiotika. Hvis der derimod er vækst at bakterien tilpas tæt på disken, så er bakterien resistent for indholdsstoffet i disken. Det kommer bl.a. an på, hvilken resistensmekanisme, som der er tale om. Det er dog således, at nogle bakterier altid er følsomme overfor penicillin, så de bakterier behøver man ikke rutinemæssigt at lave følsomhedsbestemmelse for. En zoneskabelonen (160217B) kan anvendes til at undersøge, om hæmningszonen er stor nok i forhold til cirklen på skabelonen, kan bakterien direkte aflæses som værende følsom. Disk har været anvendt af laboranter og forskere fra 1950'erne og anvendes i dag (2020). Man anvender primært disk i Danmark, men i andre lande anvendes såkaldte tabletter også. Kort sagt er forskellen på disk og tabletter, at disk indeholder antibiotika i opløst form enten som syre eller base og det nedbrydes let af fugt. Det besværliggør dog brugen af disk, da de skal opbevares på køl for at opretholde en korrekt koncentration af antibiotika. Holdbarheden af disk er kort efter åbning - 1-2 uger. Når disk lægges på agar afgiver de hurtigt antibiotika til agaren. Tabletter indeholder derimod antibiotika i krystallinsk form, hvormed det ikke opløses af fugt. Hermed er tabletter nemme at opbevare ved stuetemperatur og har en lang holdbarhed. Pga. den krystallinske form i tabletter vil alt antibiotika ikke afgives til agaren. Det er blevet standardiseret således, at zonestørrelserne for disk og tabletter er sammenlignelige, da den del antibiotika, som optages i agaren, skal være den samme- altså er der mere antibiotika samlet set i tabletter end i disk. I Danmark har man som sagt primært anvendt disk produceret af Statens Seruminstitut eller Solna, Sverige. Ellers har man anvendte Rosco-tabletter, som var dansk producerede. Man anvender mange disk/tabletter i et laboratorium, og man er derfor meget prisbevidst. Eritromicin er et eksempel på et dyrt antibiotikum at anskaffe hos nogle producenter. Informant: tidligere overlæge i Mikrobiologi på Viborg Sygehus, Helga Schumacher, 2018 og 2020.
Museumssag:
860 - Mikrobiologisk samling på Viborg Sygehus
Emnegrupper:
2100 - Infektionssygdomme
4600 - Laboratorieudstyr
