Mikroskop - 76109


Beskrivelse: 27 cm højt mikroskop af delvis sortlakeret messing. Tubus er mærket: “Carl Zeiss Jena nr. 67466”. Grovindstilling af focus forgår med horisontal stilleskrue, mens finjusteringen sker ved vertikal skrue, der hæver eller sænker tubus på en trekantet søjle. Tre objektiver på revolverplade. Objektbordet er ikke flytbart, men objektglasset holdes på plads af to metalklemmer. Kondenserlinse med irisblænde. Dobbeltspejl, såvel hul- som planspejl, forneden. Skopet kan drejes i vertikalplanet i forhold til foden. Tilbehør: ekstra okular og tre metalhylstre til objektiver. Transportkasse mærket “Brock og Co, København.”

Datering: 1916

Størrelse: Kasse: 34 x 17 x 19,5 cm

Producent: Carl Zeiss, Jena, forh. P. Brock og Co, København

Model: Carl Zeiss

Uddybende oplysninger: Mikroskoper De første beskrivelser af forstørrelsesglasset stammer fra 1200-tallet, og i løbet af det følgende århundrede lærte man også at lave briller. Dette gjorde det muligt at korrigere for forskellige synsfejl. Omkring 1590 fandt den nederlandske brillemager Hans Janssen imidlertid på at anbringe to samlelinser i et blikrør, så de kunne forskydes i forhold til hinanden. Dermed havde han opfundet det sammensatte mikroskop, som gjorde det muligt at se ting, der var så små, at de ikke kunne ses med det blotte øje. midt i 1600-tallet konstruerede Anton van Leeuwenhoek et mikroskop med kun én linse, hvilket gav et bedre billede. Siden da har mikroskopet haft stor betydning for udforskningen af naturen. Senere optiske mikroskoper består af mange linser og kan forstørre 2000-2500 gange. De funktionelle forbedringer er imidlertid ofte sket på bekostning af instrumenternes æstetiske udformning.

Brugsperiode: 1916

Emnegrupper:
2310 - Mikroskoper.

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.