Beskrivelse: Hjertet er placeret i en glasbeholder i størrelsen 31 x 16 x 13,5 cm. I denne beholder er hjertet fastsat 2 steder med hvid snor og perler på bagsiden af en lettere skrå glasplade. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (Patologisk Institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit. Præparatets nummer fra registrant kaldet "Museumspræparater" fra Patologisk Institut er: Lymfo-retikulære system, blod, knoglemarv I.17.
Datering: 1960
Størrelse: H31 x B16 x L13,5
Vægt: cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Kardiovaskulære system - hjertehypertrofi med aneurisme, hjertekarsystemet - forstørret hjerte med udposning
Uddybende oplysninger: Dette forstørrede hjerte med udposning stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Foto nummer 6 er et oversigtsfoto, som viser pilebetegnelser af de forskellige anatomiske og patologiske dele af hjertet. Forfra (som på foto nummer 6) ser man højre hjertekammer (højre ventrikel) med lungepulsåren (arteria pulmonalis), som er klippet over. Bag lungepulsåren er der en lille del af hovedpulsåren (aorta ascendens), som også er klippet over. Bag hovedpulsåren er højre forkammer (højre atrium med dets aurikel). Forfra til højre ses også en del af venstre forkammer (venstre atriums aurikel). Nedenfor venstre forkammer ses en del af venstre hjertekammer (venstre ventrikel), som er forstørret (hypertrofisk) og med en udposning (aneurisme), som er mørkfarvet. En hyppig grund til, at man udvikler en udposning i venstre hjertekammer er, at hjertet tidligere har været udsat for iltmangel, som har ført til vævsdød f.eks. på grund af en blodprop i hjertets kranspulsårer (myokardieinfarkt, AMI). Efter vævsdød af hjertemuskulaturen heler det op til arvæv (fibrose), som har en noget anderledes eftergivelighed end almindelig hjertemuskulatur. Da der fortsat er et stort tryk i hjertet, vil der dannes en udposning (dilatation, aneurisme) af hjertemuskulaturen, som det ses på dette præparat. Man får et myokardieinfarkt på grund af forsnævringer i hjertets kranspulsårer eller på grund af blodpropper, som har nemmere ved at sætte sig fast i disse forsnævringer. Hvilken del af hjertet, som bliver involveret i vævsdøden, kommer an på, hvilken af de 3 store kranspulsårer (RCA, LAD og Cx), som der er forsnævret eller er en blodprop i (her formentlig LAD). Problemet med en udposning i hjertet er, at hjertekammeret dermed aldrig bliver helt tømt for blod, når hjertet trækker sig sammen. Dermed vil der mangle blod i cirkulationen og det "stillestående" blod i udposningen har mulighed for at størkne og blive til en blodprop, som kan forplante sig videre ud i cirkulationen f.eks. i hjernen. Dette sygdomsfænomen er noget, som typisk rammer den ældre del af befolkningen dvs. folk over 50 år. Den rammer oftere mænd end kvinder. I forhold til arv og miljø, så er miljø helt klart af mest betydning. Livsstilsfaktorer som overvægt, rygning og alkohol har en betydelig negativ indvirkning og fører til åreforkalkning (aterosklerose). Med en øget mængde åreforkalkning vil der være øget risiko for forsnævringer i blodkar - bl.a. hjertets egne forsyningskar, altså kranspulsårene. Forhøjet blodtryk og sukkersyge (diabetes mellitus) kan også medføre forsnævrede kranspulsårer. Ved ændringer i livsstilsfaktorer og behandling af forhøjet blodtryk og sukkersyge mindskes risikoen for myokardieinfarkt, og dermed udposninger på hjertet, betragteligt. Behandlingen går først og fremmest på forebyggelse. Herudover kan kirurgiske indgreb mod forsnævringer og blodpropper i kranspulsårene og udposninger på hjertet være en mulighed. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2019).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3110 - Danske læger.
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
2720 - Patologisk anatomi
930 - Thorax-kirurgi.
3600 - Undervisningsmateriale
