Beskrivelse: Nyrepræparatet er placeret i en glasbeholder i størrelsen 20,5 x 19 x 7 cm. I denne beholder er nyrepræparatet fastsat 3 steder med hvid snor. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (patologisk institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit.
Datering: 1960
Størrelse: H20,5 x B13 x L7 cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Svær skrumpenyre (nyre og urinveje), ureteritis cystica
Uddybende oplysninger: Skrumpenyren stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Foto nummer 6 er et oversigtsfoto, som viser pilebetegnelser af de forskellige anatomiske og patologiske dele af nyre- og urinlederpræparatet. Præparatet kan deles i to komponenter - en nyre - og urinlederdel. Nyren måler maksimalt 5 cm i længeretningen. Der er udtalt henfald af nyrevævet (atrofi). Nogle steder er der kun en nyrevævsbræmme på 2-3 cm, som næsten kun består af nyrebarken (cortex), hvormed nyremarven (medulla) er næsten helt væk. Nederst i nyren kan der, formentlig pga. skæringen af nyren, ses noget af nyrebægrene (calyxes) med tilhørende nyrevæv (nyrepapil). Der forekommer nedtrækning mellem den øvre del af nyren med henfald af vævet og den nedre del af nyren, som også kan ses på overflade af nyren. Denne nedtrækning af vævet kan tyde på, at der også er tale om en blodprop i nyren, som fører til skade af vævet (nyreinfarkt). Det er en skrumpenyre forårsaget af en betændelsestilstand i nyren (inflammation). Der er højst sandsynligt tale om en vedvarende nyrebækkenbetændelse (kronisk pyelonefritis), som har ført skrumpenyre. Nyrebækkenet (pelvis renis) og de store nyrebægre (calyx major) er udvidede i den øvre del af nyren. I denne del af nyren er der også meget fedt- og bindevæv i midten af nyren (hilus), som fylder mere end det burde gøre. Udvidelsen af nyrebækkenet skyldes formentlig de mange små knuder (nodulære processer) i den øvre det af urinlederen (ureter). Denne tilstand hedder uretheritis cystica. Knuderne opstår ved, at der i bindevævet under slimhinden i urinvejene findes nogle celleøer, som hedder von Brunske celleøer. Disse små celleøer kan udvides (dilateres) med indeholdende væske, hvormed der udvikles den godartede tilstand uretheritis cystica. Når disse små knuder fylder i de fraførende urinveje, så kan de føre til afløbshindring, hvormed f.eks. nyrebækkenet udvides, da der fortsat er urinproduktion. Nyren og urinlederen er skåret op på midten og spredt ud, hvormed man kan se de små knuder, som fører til, at der over dem er udvidet urinleder og nyrebækken, hvorimod der under knuderne er en normal diameter (ca. 7-8 mm) på urinlederen. Knudedannelsen findes overalt i de fraførende urinveje, og hvis man har det ét sted, så er sandsynligheden for, at resten af de fraførende urinveje er involveret meget stor. Der er som før nævnt en kronisk betændelsestilstand i de øvre urinveje (kronisk pyelonefritis). Det skyldes ofte en urinvejsinfektion, som formentlig grunder i stillestående væske i urinvejene, som danner grobund for bakteriel vækst. Ved langvarig infektion tager nyrevævet skade, hvormed det aktive nyrevævet med tiden bliver omdannet til bindevæv, som fører til skrumpenyre. Nyrebækkenbetændelse bliver i dag behandlet med antibiotika, men før i tiden førte en nyrebækkenbetændelse ofte til nyresvigt (uræmi). I dag er den eneste behandling for skrumpenyre en nyretransplantation. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende og blev brugt fra 19xx til 20xx. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2019).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3110 - Danske læger.
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
1570 - Nyresygdomme.
2720 - Patologisk anatomi
3600 - Undervisningsmateriale
