Beskrivelse: Endetarmen er placeret i en plexiglasbeholder. Endetarmen er fastsat to steder på en plastplade med hvid snor. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (Patologisk Institut anvendte tidligere 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit.
Datering: 1960
Størrelse: H15 x B12,5 x L6,5 cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Colorectalcancer, endetarm med endetarmskræft
Uddybende oplysninger: Denne endetarm stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Tarmen er blevet udtaget i forbindelse med en obduktion af et menneske. Præparatet er en endetarm og analkanalen, som er opklippet og foldet ud til siderne. Præparatet illustrerer en endetarmskræft, som har et karakteristisk medaljonformet udseende. Svulsten er placeret ca. 10 cm fra endetarmsåbningen. Svulsten er opbygget således, at ydersiden har et mere puklet blomkålslignende udseende i modsætning til midten af svulsten, som er mere sårdannede med vævshenfald og en gullig farve. Svulsten kan ikke ses på bagsiden. Herudover ses der på præparatet en mindre udvækst, som muligvis er en godartet polyp og nogle normale anatomiske lokalisationer i endetarmen og analkanalen (linea dentata og columner) med omgivende hud og muskulatur. Dette præparat er et klassisk eksempel på en endetarmskræft (oftest af typen adenokarcinom). Der er ca. 3500 tilfælde af denne kræftform om året. Det rammer ofte den ældre del af befolkningen og der kan være en genetisk komponent i udviklingen af denne type kræft f.eks. Lynch syndrom. Herudover spiller livsstil i form af f.eks. kosten en rolle. Symptomerne på denne tilstand er frisk blod på afføringen og herudover uregelmæssig rytme i afføringen pga. en forsnævring af endetarmen forårsaget af svulsten. Ubehandlet dør man af sygdommen, da den spreder sig lymfeknuderne, leveren og lungerne. Behandlingen er kirurgi, stråleterapi og kemoterapi. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende og blev brugt fra 19xx til 20xx. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2020).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3100 - Læger
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
2000 - Neoplacier
2720 - Patologisk anatomi
