Beskrivelse: A: Klart reagensglas Dette podeudstyr består af et klart reagensglas med en vatpind, som er holdes på plads i reagensglasset med et stykke sammenrullet hvidt papir, som presses ned i glasset. Vatpinden har et skaft af træ. B: Tyndt glasrør med blå top og vatpind Dette podeudstyr består af et tyndt klart glasrør, som i midten holder en vatpind med træskaft. I bunden af glasset er et såkaldt "Stuarts medie". Glasrøret er lukket med en blå top, som skjuler det meste af en hvid prop. På glasrøret er påsat et hvidt label, hvorpå der står "NK" i et logo, hvorefter der står "Stuart Amies". Ovenover står der "5000" med kuglepen. C: Tyndt glasrør med blå top. Dette podeudstyr består af et tyndt klart glasrør, som i bunden indeholder et klart og tykt medie. Glasrøret er lukket med en blå top, som skjuler det meste af en hvid prop. På glasrøret er påsat et hvidt label, hvorpå der står "NK" i et logo, hvorefter der står "Cary Blair". Ovenover står der med kuglepind skrevet "3700". D: Tykkere klart reagensglas med to vatpinde. Dette reagensglas er tykkere end de andre. Det indeholder 2 vatpinde med træskaft, som er holdt fast i reagensglasset med vat i toppen. På midten af reagensglasset er påsat en gul label.
Størrelse: A: H1,5 x B1,5 x L 15 cm B: H0,75 x B0,75 x L16,5 cm C: H0,75 x B0,75 x L16,5 cm D: H2 x B2 x L19,5 cm
Uddybende oplysninger: Dette udstyr til podning kommer muligvis fra Viborg Sygehus, men kan også stamme fra Statens Seruminstitut (SSI). Dette er eksempler på podninger, som kommer ind i laboratoriet fra patienters læge. A er en vatpind/podepind i klart reagensglas lukket med tyndt papir B står påskrevet med "NK Stuart Amies", og har agar i bunden af reagensglasset. Det er et medie, som man opbevarer bakterier under forsendelse f.eks. fra Viborg til SSI eller fra egen praksis til Viborg Sygehus. Den har muligvis været anvendt til gonokokker eller lignende. Der er tale om et halvflydende medie. Når en vatpind sænkes i denne halvflydende agar, vil den omsluttes, så der ikke slipper iltlommer med ind. Disse vatpinde kan muligvis have været anvendt til gonokokker. C har påskrevet "NK Cary Blair", og har klar agar i bunden. D er en vatpind/podepind i et klart reagensglas med vatlukning i toppen. Vat slutter tæt, men tillader luften at passere. Det er også lettere at sætte en vatprop på, når der er en podepind. Podepinde bliver ofte sendt i et medie. Det afhænger dog af transportvejen og tiden. De kræsne bakterier kræver et forsendelsesmedie, ellers tørrer de ind og dør. Forsendelsesmedier kan anvendes til de fleste bakterier. Det afhænger af den bakterie, som man har mistanke om, hvilket forsendelsesmedie, som der anvendes. Et Stuarts medie som B kan anvendes til de mest almindelige bakterier. Arbejdet med petriskåle foregår i dag i stor stil med vatpinde/podepine og plastøjenåle. Derimod havde podepindene ikke den store betydning førhen, da man anvendte så vidt muligt platinøjenåle (160212) ved arbejde med petriskåle, da disse let kunne steriliseres (flambering til de gløder, så er alle bakterier 100 % sikkert døde). Man kan sige, at brugen af platinøjenåle er den sikreste metode til udsåning af bakterier. Informant: tidligere overlæge i Mikrobiologi på Viborg Sygehus, Helga Schumacher, 2018 og 2020.
Museumssag:
860 - Mikrobiologisk samling på Viborg Sygehus
Emnegrupper:
2100 - Infektionssygdomme
4600 - Laboratorieudstyr
