Beskrivelse: Stativet er blåt med tre gule afmærkninger i toppen. Den er opdelt i tre lag, hvor de to øverste har ens feltstørrelse i gitteret, hvorimod det nederste lag gitter, altså bunden, har en mindre gitterstørrelse. Det ene prøvetagningsglas har en gul gummiprop. Dette prøvetagningsglas er af glas, og har påsat et label, som er lidt afrevet i toppen. Påskriften på labelen er ”…noject, sterile, 88109Y, EXP 08.91”. I prøvetagningsglasset er der en smule væske, som anvendes til fortynding af blodprøven. Den gule gummiprop er hul, hvormed nålen lettere kan passere igennem proppen. Det spidse prøvetagningsglas er af glas og har et hvidt plastiklåg, som kan skrues af og på glasset, som har gevind. Forsendelsesglasset er af plastik, og består af en klar plastikcylinder med et gevind øverst, som passer til et hvidt plastiklåg, som skrues på det indvendige gevind i forsendelsesglasset. Låget er indvendigt designet på en måde, at det passer til indsættelse af et prøvetagningsglas. De to lyseblå adaptere er af plastik, og er identiske. De består af to komponenter – en indvendig og en udvendig del. Hvis den indvendige del indsættes, passer den til et almindeligt prøvetagningsglas, som f.eks. det med den gule prop. Hvis den indvendige del tages ud, kan der påsættes større prøvetagningsglas f.eks. bloddyrkningsflasker. På toppen af adapterne står der i plastikken ”BacT/ALERT, R (med cirkel omkring), bioMérineux”. ”Sommerfuglen” har sit navn efter de to grønne fingertag, som anvendes til at navigere kanylen ind f.eks. i en vene i albuebøjningen. Kanylen er omsluttet af en klar plastikbeskyttelseshætte. En klar plastikslange går fra ”sommerfuglens vinger” til en hård plastikdel. Denne plastikdel ender i et klart plastikgevind, som endelig slutter i en kanyle. Gevindet anvendes til påsætning af en adapter. Kanylen for enden er omsluttet af en orange beskyttelseshætte af plastik. ”Sommerfuglen” befinder sig i en steril indpakning. Indpakningen består af en hård og klar plastikdel, hvorigennem man kan se ”sommerfuglen”. På bagsiden kan papiret afrives, hvormed steriliteten brydes. På bagsiden står der ”Peel open, Sterile Non-Pyrogenic, Use Once and Destroy, Reorder Number 7251, Vacutainer, Brand Blood Collection Set, 21G3/4, 12”Tubing with Multiple Sample Luer Adapter, Becton Dickinson, Manufactured for: Becton Dickinson VACUTAINER Systems, Becton Dickinson and Company, Rutherford New Jersey 07070, Made in Japan, W42441 ( )”.
Størrelse: H10,8 x L7 x B13,8 cm
Uddybende oplysninger: Denne kurv med prøvetagningsglas og tilbehør kan anvendes til at beskrive tre forskellige scenarier under laboranters daglige arbejde. Stativet er af den type, som anvendes den dag i dag. Laboranter har anvendt stativet i det daglige arbejde, og der er mange typer af glas, som passer i stativet. Man kan kalde det for ”den lille laborantvogn”, men det er ikke et begreb, som laboranter selv vil bruge. Dette stativ kunne f.eks. tages med ind til en patient, som er isoleret – altså tog man kun et lille udvalg af det større laborantvogn med ind til patienten. Samtlige glas i registreringen er formentlig fra 1970-1980’erne, men anvendes stadig den dag i dag. Glasset med rund bund og gul prop er et typisk blodprøvetagningsglas. Det kan f.eks. anvendes til at tage en blodprøve, som skal anvendes til vævstypebestemmelse forud for en transplantation. Grunden til, at dette glas kan være til vævstypebestemmelse er, at der er noget medie i blodfortyndelse f.eks. citrat, EDTA eller heparin. Man stak nålen igennem proppen. Der er vakumm i glasset, som svarer til den mængde blod, som giver den korrekte fortynding i glasset. Dette gule glas anvendes med et lukket system, hvor blodet løber direkte fra kanylen i armen og videre ned i glasset. Det er en helt anderledes kanyle end i det åbne system. Når man tager nålen ud af glasset, lukkes det automatisk, indtil man sætter det næste glas på. Det var en stor fordel, da HIV kom frem, så laboranter ikke skulle i direkte kontakt med blodet. Tidligere anvendte man systemer med åbne kanyler, hvor man stak den åbne kanyle ind i en vene, hvorefter blodet løb ned på laborantens finger, som var sat for den stumpe ende af kanylen. Når man ville have blod i et prøveglas, så lod man fingeren slippe kanylen, og blodet løb ned i glasset. Senere anvendte laboranterne handsker. Glasset med spids bund og hvid prop er til engangsbrug, og anvendes typisk til spinalvæske. Det kan også anvendes til drænvæsker eller urin. Det er et glas, som man typisk får med prøver fra andre afdelinger. Beskyttelsesglasset med hvidt låg har været anvendt til forsendelse. Låget er designet sådan, at bunden af et prøvetagningsglas passer deri. Dette glas passer altså ikke til stativet, men har f.eks. været sendt med posten indeholdende et prøvetagningsglas. Forsendelser fra en afdeling, som skal sende direkte til Statens Seruminstitut, kan sendes i denne type glas. Det er til engangsbrug. Et prøvetagningsglas før 1970 havde en gummiprop. Det kunne være små glas, hvor man hældte én dråbe EDTA i, og lod det tørre ind. Herefter kunne man sætte isolerbånd på i farverne blå, grøn og gul. Disse bånd kodede for, hvilken type af blodfortyndende, som der var kommet i. Bagefter blev blodet blev hældt ud, de blev renset op, vasket og genanvendt. ”Sommerfuglen”, som den kaldes, anvendes sammen med de blå adaptere under en blodprøvetagning. Sommerfuglen består af en kanyle, som sættes i armen ved hjælp af små grønne håndtag. Blodet løber derefter ned gennem slangen, som ender i en kanyle med omgivende gevind. Gevindet skrues på den blå adapter, som omslutter nål og prøvetagningsglas, når de forenes. Dermed beskyttes laborantens hænder for stikskader. Når et prøvetagningsglas tages ud af systemet, så lukker systemet automatisk. Kurven skaber med de forskellige typer af glas tre forskellige scenarier: Scenarier 1 (foto nr. 3): Stativ med glas med rund bund og gul prop og blå adaptere med sommerfugl. Dette scenarie kan være en blodprøvetagning på en isoleret patient. Scenarie 2 (foto nr. 4): Stativ med glas med rund bund og gul prop, glas med spids bund og hvid prop. Et scenarie med stativet sammen med de to typer af glas kan forekomme ved i laboratoriet, hvor både en blodprøve og en anden type prøve f.eks. en spinalvæske fra en patient, skal undersøges. Scenarie 3 (foto nr. 5 og 6): Forsendelsesglas med glas med rund bund og gul prop. Dette scenarie kan både være en forsendelse fra et mirkobiologisk laboratorie eller andre afdelinger på hospitalet, som skal sende en prøve til undersøgelse på f.eks. Statens Seruminstitut. Tidligere laborant i Viborg, Ingrid Astrup, tror, at stativet og tilhørende glas stammer fra Viborg af. Informanter: tidligere bioanalytiker, Mikrobiologi på Viborg Sygehus, Ingrid Astrup, 2020.
Museumssag:
860 - Mikrobiologisk samling på Viborg Sygehus
Emnegrupper:
2100 - Infektionssygdomme
4600 - Laboratorieudstyr
