Beskrivelse: To ens dermatomer, den ene med knivsblad påmonteret, og begge med beskyttelseskappe. Dermatomet er 38 cm langt med et håndtag på 10 cm. Knivsbladet er 20 cm langt og foran knivsægget er en lang stang, der kan indstilles, så huden kan skæres af i forskellig tykkelse. Indstillingen sker ved hjælp af to skruer. På dermatomerne står Thackray, Leeds, England. Desuden 2 æsker med et løst knivsblad, der passer til dermatomerne. Knivsbladet er indpakket i et beskyttende plastikhylster. På æsken står "Skin grafting knife blade" Thackray, re-order no 65-2067.
Producent: Thackray, Leeds. England.
Uddybende oplysninger: To dermatomer fra Thackray. Instrumenter brugt til at høste hud til hudtransplantation. Den ene dermatom med knivsblad og den anden uden. Begge med beskyttelseskappe. Desuden 2 æsker med et løst knivsblad. Knivene stammer fra ortopædkirurgisk afdeling Ø i Odense. Afdelingen blev oprettet som selvstændig afdeling med overlæge, dr.med. Erik Løssl Nordentoft (1929-1996) som chef i maj 1969, og knivene kan være brugt fra det tidspunkt.
Museumssag:
835 - Ortopædkirurgisk afd. O og Ø, Odense Sygehus
Emnegrupper:
910 - Ortopædkirurgi, amputation.
950 - Plastikkirurgi