Beskrivelse: Lavet i begyndelsen af 1980'erne af Torben Ellebæk Petersen. Papirsrullen er et arbejdspapir, hvor Torben Ellebæk Petersen ved forskellige spaltninger har fundet aminosyresekvensen af Fibronektin. Dette er ikke den færdige sekvens, da det er tidligt i processen. Øverst på rullen står med sort tusch: 'S. au peptider', hvilket vil sige, at peptidet er kløvet med bakterien staphylococcus aureus enzymer. Derved har man fået mindre segmenter, som kunne analyseres med Edman-Dansyl-metoden.
Datering: 1980
Producent: Torben Ellebæk Petersen, Lektor Aarhus Universitet
Uddybende oplysninger: Torben Ellebæk Petersen, Lektor på Aarhus Universitet, har arbejdet med at kortlægge aminosyresekvenser af blandt andet fibronektin og trombin på bovint blod. Han anvendte bovint blod (koblod) til at kortlægge sekvenserne, da metoderne krævede store mængder protein. Metoden hvormed man kortlagde aminosyresekvenserne var fra Cambridge, og det var svenske Dr. Med. Staffan Magnusson, som tog teknikken samt apparaterne med til Danmark fra Cambridge. Metoden til kortlæggelse af aminosyrerne er langt fra, hvordan man kortlægger i dag. Man arbejdede med pipetter og reagensglas, og arbejdede i flere år på at kortlægge aminosyresekvensen for ét protein. Torben Ellebæk Petersen beskrev under et interview i 2022 metoden således: "Man brugte Edman-metoden til at tage en aminosyre af peptidet. Derefter dansylerede du så en lille smule. Dansyleringen var at du satte et flouriserende markat på den første aminosyre, og så hydrolyserede du det hele. Det var kun en aminosyre, som var flouriseret, og den kunne så kromotografere, og så kunne du se, at det her fx var alanin eller glutamin. Så pillede man en aminosyre mere af peptidet og dansylerede igen". Kort sagt vil dette sige, at metoden var en kombination af Edman- og dansyleringsmetoden. Edman var at man tog en aminosyre af, hvor dansyleringen var, at man flouriserede den første aminosyre i en sekvens. Herefter hydrolyserede man, hvorved man kan se den flouriserede aminosyre. Herefter kunne man gentage processen med at tage den flouriserede aminosyre af, og flourisere den næste aminosyre i sekvensen. På den måde kunne man kortlægge hele aminosyresekvensen. Processen beskrevet ovenstående kunne man lave 10 gange pr. sekvens, hvis man var dygtig, hvilket ikke er særlig meget, når man har et stort protein med en lang aminosyresekvens. Efter 10 gange blev den for uren til, at man kunne arbejde med den. Det var arbejde med pipetter, så det tog lang tid.
Brugsperiode: 1980-1985
Museumssag:
916 - Aarhus Universitets Institut for Molekylær Biologi
