Vaccine, DiTekiBooster, mod difteri, stivkrampe og kighoste - 158706



Beskrivelse: Grå papæske med orange-brun kant. Indeholder fem injektionssprøjter med væske.

Datering: 2005

Størrelse: h: 2 cm x b: 9 cm c l: 14,5 cm

Producent: Statens Serum Institut

Uddybende oplysninger: Revaccination af børn mod difteri, stivkrampe og kighoste. Difteri er en akut luftvejsinfektion fremkaldt af Corynebacterium diphteriae. Infektionen er alvorlig og med en høj dødelighed, selv i de vesteuropæiske lande. Bakterierne slår sig ned på slimhinden i svælget, næsen eller struben, hvor de deler sig og udskiller et giftstof, toksin. Bakterien og toksinet ødelægger slimhinden, så der opstår en svær halsbetændelse og der dannes tykke belægninger. De membranagtige belægninger i halsen kan løsne sig og blokere luftvejene, så der opstår åndenød og eventuelt kvælningsanfald. Bakteriens giftstof trænger ind i kroppen og kan yderligere medføre skade på hjertet og nervesystemet. Stivkrampe er en infektionssygdom, der rammer nervesystemet og kan være livstruende. Symptomerne skyldes et giftstof, tetanospasmin, der dannes af bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i jorden og i visse dyrs tarmsystemer. Hvis man har et beskadiget hudområde (sår eller lignende), kan bakterien trænge ind i kroppen og udskille sit giftstof. Giftstoffet føres til centralnervesystemet og stimulerer nervesystemets impulser til musklerne. Det medfører, at musklerne går i kramper, og i værste fald kan vejrtrækningen ophøre. Kighoste er nu som tidligere en alvorligbørnesygdom, hvis man får den før toårs- og især før seks-måneders alderen. De helt små børn har nemlig meget snævre luftveje, hvor sejtslimkan hobe sig op og give problemer med at trække vejret.

Museumssag:
610 - Vacciner fra Statens Serum Institut

Emnegrupper:
1410 - Spædbarnsernæring.
1610 - Vaccination.

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.