Beskrivelse: Flerfarvet papæske, som indeholder små glasflasker med væske.
Datering: 2004
Størrelse: h: 2 cm x b: 6 cm x l: 11 cm
Producent: Aventis Pasteur MDS
Uddybende oplysninger: Gul feber er en alvorlig virusinfektion , som overføres med myg i tropiske områder. I milde tilfælde minder symptomerne om influenza, men i alvorlige tilfælde får man høj feber og risikerer en række følgetilstande som indre blødninger, nyresvigt og hjernebetændelse . Et klassisk træk ved gul feber er dog leverbetændelse, der er årsag til den gulfarvning af huden og øjnene, (gulsot) , som har givet sygdommen dens navn. Gul feber optræder i pludselige epidemier, hvor dødeligheden kan nå helt op på 50 procent. Selv om man har haft en god og sikker vaccine i de sidste 60 år, er der stadig epidemier, som udgør en sundhedsfare i mange tropiske områder, hvor befolkningen ikke er blevet vaccineret. Sygdommen er omfattet af de internationale karantæneregler, som tages meget alvorligt af myndighederne i alle lande. Derfor skal vaccinen gives af en særligt autoriseret læge. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen som administrerer retten til at vaccinere og sørger for, at lægen får et stempel, så det kan dokumenteres, at den rejsende er korrekt vaccineret.
Museumssag:
610 - Vacciner fra Statens Serum Institut
Emnegrupper:
4010 - Injektionssprøjter og -væsker
1610 - Vaccination.