Beskrivelse: Hjernesnittene er placeret i en glasbeholder i størrelsen 25 x 31 x 9 cm. I beholderen er hjernesnittene fastsat 2 steder på bagsiden på en skrå glasplade med hvid snor. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (patologisk institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit.

Datering: 1960

Størrelse: B25 x H31 x L9 cm

Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital

Model: Ewings-sarkom med metastaser (sarc.osteogen.humeri.sin.)

Uddybende oplysninger: Disse 2 hjertesnit med hjernemetastaser fra knoglemarvskræft i venstre overarmsknogle (humerus) stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. Dette præparat består af 2 hjernesnit, hvor hjernen er skåret vandret over (horisontalt). Altså kan man se begge hjernehalvdele (hemisfærer) enten fra oven (første foto) eller nedefra (fjerde foto). På det nederste hjernesnit kan man nederst se en del af lillehjernen (cerebellum) - særligt fra bagsiden. På foto nummer 5 ses præparatet forfra med betegnelser på. På det nederste snit ses de hulrum, som indeholder væsken i hjernen (de to laterale ventrikler med cerebrospinalvæske). Disse hulrum er presset mod højre grundet den øgede mængde af væv i venstre side af hjernen. I pandelappen ses en velafgrænset metastase. Nederst ses en metastase, som er blandet velafgrænset og nedbrudt (nekrotiserende) med hulrum (cyster). På det øverste hjernesnit ses øverst til venstre i pandelappen en velafgrænset metastase, som er fortsættelsen af det nederste snits metastase i pandelappen. I midten på højre side af det øverste snit ses en metastase, som er dårligt afgrænset i kanten (infiltrerende) og i nedbrydningsproces (nekrotiserende). Nederst på det øverste snit til venstre ses endnu en metastase, som er blandet velafgrænset og i nedbrydning (nekrotiserende) med et hulrum (cyste). Der er i alt 3 metastaser/kræftsvulster/rumopfyldende processer, som er placeret i den hvide substans af hjernen (celleudløbere fra en nerveceller/nerver) - modsat den grå substans, som kan ses yderst i hjernesnittene, og som består af cellekroppen af nervecellerne. Der er metastase i pandelappen (frontallappen) på venstre side, som måler 4 cm i diameter, og som er relativt velafgrænset. Herudover er der en metastase i nakkelappen (occipitallappen) på venstre side, som er mere uregelmæssig, og som måler ca. 5 cm i diameter. Metastasen i nakkelappen indeholder også et lille hulrum (cyste). Endelig er der i midten af hjernesnittet øverst en metastase i hjernens naturlige hulrum (højre ventrikel). som strækker sig ud i tindingelappen (temporallappen). Denne metastase er uafgrænset, den er ved at falde hen/gå i opløsning (nekrose) og den måler ca. 5-6 cm i længderetningen. I og med at kræftsvulsterne primært befinder sig i venstre side af hjernen, så presses hulrummene i hjernen med væske (ventrikelsystemet med cerebrospinalvæske) mod højre. Man kan ikke med sikkerhed ud fra strukturen (morfologien) af svulsterne afgøre, om der er tale om metastaser, men det tyder det dog på. Grunden til at det sandsynligvis ikke er en kræft, som primært stammer fra hjernevæv er, at en primær hjernetumor normalt kun vil være placeret et sted i hjernen og sprede sig derfra - modsat metastaser, som er placeret flere steder i hjernen. I dette tilfælde er der tale om den sjældne kræfttype Ewings sarkom, som er en knoglemarvskræft, som ofte rammer unge mennesker under 30 år. Lige netop Ewings sarkom rammer oftere drenge end piger. Knoglekræft kan fremkaldes via stråling, så der kan godt være en erhvervsmæssig sammenhæng for denne type kræft. Knoglekræft spreder sig typisk via blodet til andre organer f.eks. hjerne og lunger. Der er ca. 200 tilfælde af primær knoglekræft i Danmark om året, hvilket gør knoglekræft sjældent. Nogen bliver helbredt for deres primære knoglekræft, men ca. 100-150 får om året spredning til hjernen, hvilket er en dødelig tilstand. Behandlingen af knoglekræft er at skære den afficerede knogledel ud og herefter give kemoterapi. Kemoterapi virker ikke særlig godt på knoglekræft, hvilket vil sige, at kemoterapi heller ikke virker særlig effektivt på metastaser fra en knoglekræft. Man kan dø af hjernemetastaser på 2 måder: Den første måde er af forhøjet tryk i hjernen. Dette grunder i, at kraniekassen, som omgiver hjernen, er lavet af knogle, og dermed ikke er eftergivelig for udvidelse. Hvis man får en rumopfyldende proces f.eks. cancer, så overlever man så længe, at det øgede volumen ikke overskrider den ekstra plads, som er i kraniekassen, hjernens hulrum og hinder. Når der ikke er mere plads, så vil hjernen forsøge at komme ud af kraniekassen. Hjernen vil typisk forsøge at undslippe det forøgede tryk gennem kraniets store udgangshul (foramen magnum), som hjernestammen normalt er placeret i. Dette fører til en ophobning af blod i blodkarrene omkring hjernestammen, som til sidst fører til en blødning. Denne blødning vil sprede sig til hjernebroen (pons), som bl.a. står for vores vejrtrækning - altså fører blødning i hjernebroen til død. Den anden måde er, at metastaserne kan destruere det normale hjernevæv på en sådan måde, at de opgaver, som hjernevæve normalt har, holder op med at fungere. Hvis man har en metastase i pandelappen, så vil psyken blive påvirket, da pandelappen bl.a. står for vores opførsel og dannelse. Hvis man har en metastase el. lign. i nakkelappen, så påvirkes vores syn, hvilket betyder, at man kan blive blind. Metastasen i højre side sidder tæt ved den indre kapsel (capsula interna), hvilket vil føre til motoriske udfald, lammelser, spasmer eller sammentrækninger i musklerne på modsatte side af kroppen, altså udfald i venstre side. Grunden til, at lammelsen af kroppen er modsat læsionen i hjernen, er fordi nerverne krydser kropshalvdel i hjernestammen (forbindelsen mellem hjernen og rygmarven). Hvis læsionen sidder i lillehjernen, så fører det til en påvirkning af balanceevnen. Hvis læsionen sidder i hjernebroen (pons), så fører det til påvirkning af flere vitale funktioner bl.a. vejrtrækning, hvilket fører til død. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende og blev brugt fra 19xx til 20xx. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2019).

Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital

Emnegrupper:
3100 - Læger
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
940 - Neurokirurgi, trepanation.
2720 - Patologisk anatomi