Beskrivelse: Mavesækken er placeret i en plexiglasbeholder i størrelsen 19 x 26 x 9 cm. I denne beholder er mavesækken fastsat 2 steder på bagsiden på en lige plexiglasplade med hvid snor. Præparatet er fikseret, hvilket vil sige, at man har stoppet nedbrydelsesprocesser ved at anvende fiksativer som f.eks. formaldehyd (Patologisk Institut har anvendt 4 % formalinopløsning). Beholderen er fyldt med sprit. Præparatnummer fra registrant kaldet "Museumspræparater" fra Patologisk Institut: Lymfo-retikulære system, blod, knoglemarv III 4.
Datering: 1960
Størrelse: B19 cm x H26 cm x L9 cm
Producent: Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Model: Gastrointestinalkanalen - ventrikelkarcinom (nodulært, ulcereret), mave-tarm-kanalen - kræft i mavesækken med sår- og knudedannelse
Uddybende oplysninger: Denne mavesæk med en stor kræftsvulst stammer fra Patologisk Institut på det tidligere Århus Kommunehospital. Præparatet har været anvendt til undervisning af medicinstuderende. På foto nummer 5 ses et overbliksark, hvor de forskellige anatomiske dele af præparatet er visualiseret med pile (se forklarende beskrivelse nedenfor). Mavesækken (ventriklen) er opklippet langs den store krumning (curvatura major). På foto nummer 1 ses præparatet således, at man ser indersiden af mavesækken med slimhinde. På foto nummer 3 ses mavesækkens yderside, som ligger og mod de andre organer i bughulen. Øverst i præparatet er spiserøret (øsofagus) placeret. Herefter kommer overgangen fra spiserøret til mavesækken (cardia). Nederst i præparatet ser man tolvfingertarmen (doudenum), som er forudgået af overgangen fra mavesækken til tolvfingertarmen (pylerosringen). Man ser den første del af tolvfingertarmen (bulbos doudeni). Alle de forrige nævnte dele af mave-tarm-kanalen i dette afsnit fremstår af normal karakter. I midten af mavesækken, svarende til den lille krumning af mavesækken (curvatura minor), sidder der en stor svulst (tumorproces), som måler seks centimeter i diameter. Den er løftet over den i øvrigt normale slimhinde. I selve svulsten er den små områder, som er hendøende (nekrotisk). Dette er den typiske måde, som kræft i mavesækken (adenokarcinom) ser ud på. Denne kræfttype vokser udad (prolifererende), som danner en form for medaljon, som stikker fremad i mavesækken. Der findes også andre typer af kræft i mavesækken, som er mere sjældne (ulcererende og linitis plastica). Kræft i mavesækken af denne type (adenokarcinom) er associeret med det man spiser. Saltet og røget mad er typisk noget, der kan disponere til at få kræft i mavesækken. Da vi spiser mindre og mindre saltet mad og mindre og mindre røget mad, så er der færre og færre tilfælde af kræft i mavesækken. Der var en meget større hyppighed (incidens) før, under og umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvorefter den er meget faldet. Japanerne har mere kræft i mavesækken end vesterlændinge har, og det har noget med føden at gøre. Symptomerne på kræft i mavesækken kan være skjult blødning (okkult blødning), altså det, at man får blodmangel uden, man rigtig ved hvorfor. Grunden til, at dette kan forekomme er fordi, at en kræft i mavesækken kan småbløde hele tiden, og så fordøjer man mere eller mindre af det blod i mavetarmkanalen. Et andet symptom er en pludselig voldsom blødning (hæmoptyse), hvor man kaster blod op. Der kan gå hul på mavesækken, så indholdet af mavesækken løber ud i bughulen (peritoneum), hvormed man får betændelse i bughulen (peritonit), som man bliver meget syg af. Symptomer af mindre drastisk karakter er f.eks. sure opstød og dårlig fordøjelse. Udover symptomer fra primærkræften, som er beskrevet ovenfor, så kan der opstå symptomer fra de andre organer, afhængigt af, hvilke organer, som kræften har spredt sig til (metastaser). Man kan blive gul (gulsot), fordi man har metastaser i leveren. Det kan sagtens forekomme, at første tegn, på kræft, som er startet i mavesækken, er gulsot, altså at kræften allerede har spredt sig. Kræft i mavesækken har relativt beskedne symptomer i de tidlige stadier, og derfor er dødeligheden ret høj for denne type kræft. Denne patient er ikke død af sin kræft i mavesækken, men af noget andet. Dette kunne f.eks. være af metastaser eller noget helt tredje. Tidlig behandling af kræft i mavesækken er altafgørende. Jo før, jo bedre, at operere mavesækken væk. Der er også noget kemoterapi, som har nogen effekt. Undervisningen af de medicinstuderende fandt sted i et mindre auditorium, som lå ved siden af det store obduktionslokale. Auditoriet var bygget i træ med plads til cirka 30-40 studerende. Bag siddepladserne i auditoriet fandtes hylder med over 100 præparater til undervisningsbrug. Præparaterne blev anvendt, hvis man ikke havde nogen "friske præparater" direkte fra obduktion, som man kunne anvende til at beskrive den specifikke sygdom, som man ville skildre i undervisningen. I dag er undervisningen med patologiske præparater i sprit udgået. Præparaterne er indsamlet i forbindelse med de obduktioner, som blev foretaget i 1960'erne og 1970'erne. De er produceret efter ligsynsloven i 1934. Ligsynsloven blev anvendt således, at de pårørende gav tilladelse til, at der kunne udføres obduktion, og at organer kunne undersøges. Herudover gav man tilladelse til, at man måtte tage organerne til videre undersøgelse mikroskopisk, bakteriologisk og til studenterundervisning. Hvis organerne kom videre til videre undersøgelse eller undervisning, så kom de ikke tilbage i liget (Informant: Overlæge Karsten Nielsen, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital 2018-2019).
Museumssag:
747 - Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital
Emnegrupper:
3100 - Læger
300 - Lægeskoler, universiteter og lign.
2720 - Patologisk anatomi
