Minicomputer, RC 7002 - 252402





Beskrivelse: RC 7000 minicomputer bestående af to chassiser med strømforsyning fra Data General Corporation (DGC). Forsiden er rød, sort og metallic og har vippekontakter til styring af computeren, som kan tilsluttes fire terminaler. Computeren rummer fem indstikskort fra DGC: DGC NOVA 1200 CPU fra 1970 DGC NOVA 16 K MEMORY fra 1972 (2 stk.) DGC NOVA BASIC 10 CONTROL fra 1968 DGC NOVA CARD READER CONTROL fra 1970. Kortene er hovedsageligt opbygget af IC'er fra 7400-serien.

Datering: 1971

Størrelse: 48 x 27 x 60 cm

Vægt: 40 kg

Producent: A/S Regnecentralen og Data General Corporation.

Model: RC 7002

Uddybende oplysninger: RC 7000 er en 16 bit minicomputer, som Regnecentralen fremstillede fra ca. 1971 på grundlag af hardware fra Data General Corp. Den blev bl.a. benyttet på skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Denne minicomputer blev indkøbt til Silkeborg Seminarium i 1971 på foranledning af lektor i matematik Frede Bek Madsen. Har været tilsluttet Teletype-terminaler (mus. nr. 252950), strimmellæser, kortlæser og senere også pladelager. Blev taget ud af brug i beg. af 1980’erne og erstattet af Piccolo-computere fra RC 700-serien. Fra computerens fremkomst efter 2. Verdenskrig til midten af 1980'erne bestod computere normalt af en større centralenhed, hvortil der kunne tilsluttes et antal skærmterminaler. Computerens styresystem sørgede så for at skifte så hurtigt mellem de forskellige brugere, at de alle følte, at de var tilsluttet hele tiden.

Brugsperiode: 1971-1983

Museumssag:
246 - Computersystem RC 7000

Emnegrupper:
11320 - Computere

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.