Influens-elektricermaskine med ebonitskiver - 255729





Beskrivelse: Influens-elektricermaskine (elektrisk fordelingsmaskine). Elektricermaskinen er anbragt på en fod af træ. Den består af et to skiver af ebonit med radialt udskårne huller med andet ledende materiale. Ebonitskiverne kan drejes rundt. Det sker ved et håndtag via en drivrem. Apparatet er forsynet med to leidnerflasker, primitive kondensator. Disse kan også kaldes konduktorer. Hver af konduktorerne er forsynet med to metalstykker - en med en form for gnidepude - en slæbebørste - og en med en metalspids, der rager ind over skiven, men ikke rører den helt. Når skiverne drejes rundt, så vil slæbebørsterne frembringe statisk elektricitet. Positiv elektricitet vil gå til den ene konduktor og negativ elektricitet til den anden. De to metalstænger med en kugle i enden, der er forbundet til hver sin konduktor, vil altså have hver sin elektricitet, og der kan komme spektakulære lyn mellem dem. Der kan frembringes meget høje spændinger, over 100.000 volt, men med få ampere.

Producent: Instrumentfabriken "Fysik", Erik Weitzman, Hillerød - København

Uddybende oplysninger: Tyskeren Æpinus opdager i Sct. Petersborg den statiske ladning ved influens, dvs. fordeling, i 1758. En influensmaskine eller elektrisermaskine virker ved elektrostatisk induktion. Den består af én fast og én roterende plade af isolerende materiale fx glas, ebonit eller lign., forbundet med et segment af ledende materiale. Den faste skives segment er konstant opladet, og ved rotation induceres ladninger i de roterende segmenter; den positive ladning på den ene siden og den negative på den anden siden af pladen. Den ene slags ladninger fjernes straks med en slæbebørste (eller gnidepude), den anden følger med i rotationen og fjernes med andre børster, som er forbundet med maskinens poler. Influensmaskiner kan give meget høje spændinger. Denne maskine stammer fra Dansk Skolemuseum. Steno Museet har nyregistreret.

Museumssag:
814 - Dansk Skolemuseum, fysik- og matematikundervisning

Emnegrupper:
17120 - Elektricermaskine
10110 - Naturvidenskab i folkeskolen, mellemskolen
10100 - Undervisning i naturvidenskab

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.