Beskrivelse: Genstanden er en rektangulær kasse af metal med indhold. På låget står der skrevet med kuglepen "Glasstave". Under de første bogstaver er der markeret med grøn tusch. Når kassen åbnes, ligger der i alt 12 glasstave, hvoraf 10 stk er hele og 2 stk er defekte. Glasstavene ligger dækket af to kirurgiske servietter og ligger på kirurgisk blåt stof.
Størrelse: H3 x B10 x L21 cm
Uddybende oplysninger: Glasstavene/spatlerne har været anvendt til fordeling og dyrkning af bakterier fra prøver på agaroverflade i en petriskål i anden halvdel af 1900-tallet i et mikrobiologisk laboratorium. Proceduren var følgene: Efter at have fremdyrket bakterier fra f.eks. urin på en agarplade blev bakteriekolonier med en platinøjenål overført til en flydende kultur (bouillon) - indtil blandingen havde den rette bakterietæthed. Herefter overførte man 1 mL med en pipette til en stor agarplade (14 cm) og fordelte væsken jævnt med glasspatel, så bakterierne var jævnt fordelt på agaroverfladen. Efter tørring af agaroverfladen kunne antibiotika disk/tabletter lægges på og det hele sættes til side (inkuberes) i 18 timer med henblik på aflæsning af hæmningszoner. Under hele proceduren foregik arbejdet sterilt, idet øjenålene blev flamberet og glasstavene var sterilt pakket i en metalbakke. I dag foregår det således, at hvis f.eks. en blodprøve eller urinprøve kommer ind fra patientens læge eller en afdeling, så kan man med en lille pipette tage en dråbe fra prøven og afsætte på agaroverfladen. Herefter fordeler man dråben på agaroverfladen med en steril vatpind, så det bliver jævnt fordelt. Bagefter lægger man antibiotika tabletter/disk på agaren, lukker og inkuberer. Til slut kan man se på zonerne, om de er følsomme mm. Grunden til, at man førhen ikke lavede resistensbestemmelse direkte på prøvematerialet var fordi, at det var for dyrt. I dag prioriterer man hurtigt svar. Brugsperioden af disse glasstave er ca. fra 1940-2000. Man begyndte formentlig at anvende disse stave til resistensundersøgelse i 1940-1959. Stavene er formentlig allerede blevet anvendt i 1800-tallet. I dag anvender man som sagt en steril vatpind til at sprede væske på agaroverflader. Stavene er ikke med sikkerhed fra Viborg, men det eneste alternative sted de kan stamme fra, er Statens Seruminstitut, da laboratorierne først blev regionaliseret i 1980'erne. Informant: tidligere overlæge i Mikrobiologi på Viborg Sygehus, Helga Schumacher, 2018 og 2020.
Brugsperiode: 1940-2000
Museumssag:
860 - Mikrobiologisk samling på Viborg Sygehus
Emnegrupper:
4530 - Diverse bakterier, vira og parasitter
2100 - Infektionssygdomme
4600 - Laboratorieudstyr
