Beskrivelse: Grå metalkasse, hvorpå der er monteret en bøjle med to plastskiver, der forbindes med selve apparatet og en art lod. Til apparatet hører desuden to slanger med ventil og mundstykke, samt en grafisk optegner.

Datering: 1975

Størrelse: 43 x 36 x 84 cm (med bøjle).

Uddybende oplysninger: Klokkespirometre blev almindeligt brugt på hospitaler i forbindelse med måling af patienters lungekapacitet. Man fyldte helium og ilt i "klokken" (kendt volumen). Patienten tilsluttedes med et mundstykke og havde en næseklemme på, mens han eller hun trak vejret normalt. Den almindelige ind- og udånding blev afbrydes af et dybt udpust (ERV) og derefter et maximalt indsug (VCin). Herefter normal vejrtrækning igen. Dette blev gentaget mindst tre gange. Koncentrationen af helium blev aflæst ved start, og når denne var konstant blev undersøgelsen afbrudt efter typisk 5-8 min. Tiden afhang af graden af obstruktion hos patienten. Ved at kende voluminet i klokken og patientens VC og de to helium-procenter (før og efter), var det muligt at beregne det volumen, der er tilbage i patientens lunger efter maximalt udpust: residualvolumenet (RV). Dette kaldtes heliumfortyndingsmetoden. Man benyttede He, fordi dette er en inaktiv gas, som ikke diffunderer over i lungemembranen. Yderligere beskrivelse samt foto findes i medfølgende manual. Denne har museumsnr. 156636. En fotokopi (uden kildeangivelse) er lagt løst ind i manualen.

Museumssag:
292 - Rigshospitalet, København, klokkespirometer

Emnegrupper:
1530 - Allergiske sygdomme, astma.
1520 - Respirationsvejssygdomme.