Kladdehæfte, "Læge Bog" ved Anne Marie Bachs Hadsund - 160875


Beskrivelse: Brugs- og alderspræget kladdehæfte med lilla forside med lys mærkat, hvorpå der står "Læge Bog."

Størrelse: 20 x 17 cm

Producent: Anne Marie Bachs Hadsund

Uddybende oplysninger: "Dette hæfte indeholder råd og opskrifter, som Anne Marie Bachs Hadsund, (1869 - 1948) bosiddende på Skrødstrup Mølle, har samlet gennem en langs årrække og på opfordring af en af sine sønner Søren Bach Hadsund senere nedskrevet. Efter Søren Bach Hadsunds død blev kladdehæftet videregivet til hans niece Agnes Hadsund Mortensen, som er min mor. Anne Marie blev til sin død boende til aftægt på møllergården sammen med sin ældste søn Peder Hadsund og dennes kone Ragnhild, som var mine bedste forældre. Min mor Agnes voksede op på møllegården sammen med Anne Marie og var tæt knyttet til "Be(d)ste". Mor kan huske hvordan Beste kogte mavemedicin til sig selv, men ikke efter hvilken opskrift. Barnebarnet måttet også hente sennelsbælge på Apoteket i Mariager til sin bedstemor. Min mor kan også huske, at Beste led af gigt i armene og derfor gned dem grundigt med friske brændenælder. Det gjorde selvfølgelig ondt, men Anne Marie påstod at det også virkede. Selvom min oldemor samlede og brugte mange af de gamle husråd, fungerede hun på ingen måde som "klog kone" på egnen. Hun var også skeptisk overfor nogle af de gamle råd. Da en af naboerne fik knust en finger, smurte man det hvide af hønsemøg på skaden, for at det skulle læge. Den slags troede Anne Marie ikke på." Informant og donator Per Thorling Hadsund, Vodskov, 7. oktober 2022.

Emnegrupper:
490 - Andet der vedrører folkemedicin
400 - Traditionel medicin, naturmedicin, healing og traditionelle behandlingsmetoder

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.