Beskrivelse: Dampmaskinemodellen er forsynet med et svinghjul og centrifugalregulator. Den forholdsvis ujævne frem- og tilbagegående bevægelse af stempelstangen fra dampcylinderen udglattes af det tunge svinghjul på aksen. Centrifugalregulatoren (også benævnt Watts parallelogram) kan regulere damptilførslen og dermed holde maskinens omdrejningshastighed konstant. Apparatet sidder på en lodret aksel, der er forbundet med maskinen. Det består af to metalkugler på et par skråtstillede arme, der kan bevæge sig udad under indvirkning af centrifugalkraften. Jo hurtigere dampmaskinen og dermed apparatet snurrer, desto længere slynges kuglerne udad, og armene påvirker da en drøvleventil, der dæmper tilførslen af damp til maskinen. Kører maskinen for langsomt, sidder kuglerne tæt på akslen, og drøvleventilen åbnes mere og giver mere damp til maskinen.
Datering: 1960
Størrelse: 42 x 30 x 11 cm
Producent: Phylatex, Tyskland, forhandlet af Erik Weitzmann, Hillerød
Uddybende oplysninger: Apparatet stammer fra Dansk Skolemuseum, hvor det havde museumsnummer 5335. Steno Museet har nyregistreret. Centrifugalregulatoren blev opfundet af James Watt til at regulerer dampmaskiners omdrejningstal udfra princippet om, at jo hurtigere apparatet drejer rundt, jo mere lukkes spjældet.
Museumssag:
814 - Dansk Skolemuseum, fysik- og matematikundervisning
Emnegrupper:
14190 - Maskiner og maskinelementer
10110 - Naturvidenskab i folkeskolen, mellemskolen
10100 - Undervisning i naturvidenskab
15090 - Varmekraftmaskiner