Beskrivelse: Hvid plastbeholder med gennensigtigt plastlåg og sort hank. Ud fra to sider er et sort plastrør. På en side er ledninger monterede (sort og rød), som ledes ind i kassen, hvor de ligger.
Størrelse: 30 x 30 x 10 cm.
Producent: SHANDON
Uddybende oplysninger: Dette apparat blev brugt til protein-elektroforese og adskillelse af iso-enzymer af lektor Steffen Junker fra 1980’erne og op igennem 1990’erne ved Institut for human genetik, Aarhus Universitet. Gert Bruun-Petersen har arbejdet med et lignende apparat til enzym- og proteinanalyser i 1970’erne og 1980’erne. Som Steffen Junker forklarer: ”Man sætter en bestemt membran (…) celluloseasentrat, eller cellulosenitrat, men celluloseasentrat er det hyppigste. Derefter skærer man det til og så fylder man disse to kar med en væske. En buffer med en pH-værdi. Derefter tager man et papir man har klippet til og lægger ned over det, så de dypper sig i væsken og fungerer som væde. En fin pipette bruger man derefter til at påsætte sin prøve i en tynd streg, hvorefter man sætter strøm til. Afhængig af proteinets elektriske punkt vil det vandre. På den måde kan man få adskilt såkaldte iso-former, dvs. man kan finde et protein i to udgaver, i udgave A eller B, men ikke begge dele. Og eftersom de her proteiner kodes efter et bestemt gen, f.eks. kromosom-nr. 11 eller X, kan man nemmere finde det. Du, en kvinde er to X’er, og en mand er kun et X, så fordi det her gen sidder på kromosom nr. X og en mand kun har et X-kromosom, så har manden enten udgave A eller udgave B. Men en kvinde har to X’er, så derfor er der tre forskellige mulige kombinationer, afhængig af, hvad du har arvet fra dine forældre. Det kan hedde AA, eller BB eller AB. Og A eller B er disse iso-former, og de kan adskilles. Så dette apparat bruges på samme måde som DNA-elektroforese, bare med proteiner.” Apparatet har brugt elektroforesemetoden, som man senere anvendte til at adskille DNA-fragmenter. Man lagde bufferen i de to yderste kar. Så lavede man sin gel og lagde trækpapir på, således at buffervæsken kunne trække op i gelen. Så tilsatte man prøverne, lukkede karret og satte strøm til apparatet. Kilde/Informant(er) Steffen Junker den 27. februar og 7. marts 2017 Gert Bruun-Petersen den 11. april 2017
Brugsperiode: 1970-1990
Museumssag:
509 - Aarhus Universitet, Institut for Human Genetik
Emnegrupper:
4300 - Cellebiologi
4310 - Genteknologi
4600 - Laboratorieudstyr
10130 - Naturvidenskab og sundhedsvidenskab på universiteter og højere læreanstalter
