Afstandsmåler, Geodimeter - 253425




Beskrivelse: Stor, orange, ruminddelt kuffert, der indeholder apparat til afstandsmåling: elektro-optisk distancemåler til montering på teodolit (22 x 19 x 8,5 cm). Orange metalkasse med dobbeltlinse i den ene ende og display og diverse knapper og kontakter i den anden. To bæreseler. Oplader (22,5 x 14 x 11 cm). Orange metalkasse med elledning og omskifterknap. Batteri (35,5 x 12 x 8 cm), orange metalkasse med tilslutningsstik, reflektion: rund glasprisme i hvid plastikfatning på sort plastiksokkel. Tilhørende papkasse med mærkat fra AGA. Kassen indeholder orange metalkasse med sort bund og tilslutningstik “Til 12 V akkumulator”, sort plastledning med klemmer og tilslutningsstik og grå ledning med tilslutningsstik. Med apparatet er der tale om en elektrooptisk distancemåler til montering på teodolit. Strømforsyning fra løst akkumulatorbatteri (blygele). Måling sker med infrarødt lys, som tilbagekastes til instrumentet ved hjælp af et prisme eller anden reflektor. Er anvendt til måling af afstande fra få meter til ca. 1,5 km. Målenøjagtigheden meget bedre, end hvad man kan opnå med et godt stålbånd og stor omhu. Instrumentet korrigeres efter lufttryk og temperatur. Ved anvendelse på teodolit foretages følgende aflæsninger: a) afstand på instrumentets display b) horisontal-og vertikalvinkel på teodolitten, hvorefter fornødne beregninger kan foretages. Apparatet er mærket “2”. Det blev købt som fabriksnyt i 1972 og udgik af brug i 1981, hvor instrumentet afløses af nyere, kombinerede instrumenter, de såkaldte “totalstationer”, i hvilke teodolit og afstandsmåler er sammenbygget til ét instrument.

Datering: 1972

Størrelse: Kuffert: 58 x 45 x 22 cm

Producent: AGA A/B Sverige

Model: AGA 12

Brugsperiode: 1972

Museumssag:
345 - Landmålingsinstrumenter fra privat firma (ca.1950-1980)

Emnegrupper:
13120 - Basismåling
16130 - Dobbeltbrydning
13100 - Geodæsi
14210 - Instrumenter til længdemåling
13110 - Landmåling
16300 - Optiske apparater
13132 - Teodolitter

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.