Beskrivelse: Opstillingen er beregnet til titrering af det overskud af saltsyre, der anvendes til at opfange den ammoniak, der destilleres over (under) analysegangen. Buretten er af en type, der kan fyldes automatisk. Den er anbragt i en brun stamflaske, hvor den holdes på plads af en gummiprop med to huller. Buretten er anbragt i det ene hul. I det andet er anbragt et tørrerør fyldt med natronkalk. Et glasrør fastgjort til tørrerøret med en gummiprop er forbundet med en gummibold. Buretten fyldes ved at man med gummibolden pumper et lille overtryk op i stamflasken, hvorved væsken presses op i buretten til 0-mærket. Buretten anvendes med ca. 0.1 M NaOH af kendt titer.
Størrelse: Ca. 1 m høj
Museumssag:
100 - Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, opstilling til Kjeldahl-analyse
Emnegrupper:
19400 - Analytisk kemi