Beskrivelse: En kasse (28,5 x 56 x 14 cm) med låg. Ruminddeling til nedenstående: - en blæsebælg af træ og læder. Luftindtaget er et udskåret hjerte. Messingstuds. 45 cm lang. - to grove børster, 15 cm lange. - 4 pennefjer. - 1 medicinske af porcelæn. Selve ske-hulningen er 9 cm. Skaftet er brækket af. - 4 flasker af klart glas, fra Grenå Apothek. 3 af dem er firkantede og 11 cm høje, 1 er rund og 9 cm høj. - 1 rund, groft udskåret træpind, 21 cm lang, 3,2 cm i diameter. - 2 slanger, der passer til bælgen, lavet af sort snoromvunden læder. Messingmuffe i den ene ende, elfenbensstuds i den anden. Slangerne er hver 30 cm lange. I den ene er der en lille, tyk studs, i den anden en lang tynd (6 cm). - 1 lille elfenbenssprøjte på 26 cm incl. studs. 2,5 cm i diameter. Træhåndtag. Studsen er af messing og med rifling udvendig. - En studs af elfenben og sort-brunt træ. Passer ikke til hverken sprøjte eller blæsebælg. Stophane. - Et elfenbensrør på 11,5 cm. Passer ikke til nogle af de øvrige effekter. - En 50 cm lang, tynd stang med en svamp i hver ende. Er sandsynligvis en detrusor til fjernelse af fremmedlegemer i spiserøret. Desuden ligger der i kassen en mindre seddel, hvorpå der står: "Livredningsmateriale fra (...)ring Aaret 1825, der svarer til vor nutids Pullmo(...)r", ukendt oprindelse.
Datering: 1800
Størrelse: kasse: 28,5 x 56 x 14 cm
Uddybende oplysninger: I 1796, da København havde ca. 100.000 indbyggere, hvoraf ca. 60 personer hvert år omkom ved drukning, blev "Selskabet til de Druknedes Redning" stiftet. Selskabet opsatte ni steder i byen samt på Holmen, krigsskibene og hospitalerne kasser med genoplivningsinstrumenter. En vedlagt brugsanvisning gav nøje vejledning for behandling af den druknede.
Museumssag:
245 - Redningssæt
Emnegrupper:
6220 - Brugsvejledninger
700 - Livredning og førstehjælp
Filer:
76068_tegning_af_brug.pdf