Dilatator, ballon-indføringstang - 77101


Beskrivelse: Tang til indføring af Champetier de Ribes ballon. Mod hinanden krummede og fenestrerede brancher. Bidlængde 12 cm. Spærre. Mærket “C. Nyrop, København”.

Størrelse: L: 30 cm

Producent: Nyrop

Model: Champetier de Ribe

Uddybende oplysninger: "Tangen til Champetier de Ribes ballon. Denne ballon har været hyppigt anvendt i behandlingen af forliggende moderkage (placenta prævia). Man ved, at professor Hauch (RH) anvendte den, og den blev også flittigt brugt på Fødselsstiftelsen i Aarhus. Men efterhånden blev kejsersnit foretrukket. I den forbindelse kan jeg fortælle om, hvordan det gik min bror, der i 1942 havde den obligatoriske kliinicisttid på fødeafdelingen i Odense - chef der var overlæge Kühnel. Kühnel må på en eller anden måde have fundet ud af, hvorfra min bror stammede, så ved en morgenkonference spurgte han "Bruger Deres far ballonen?" "Nej der foretages sectio." Hertil bemærkede Kühnel, "Nå, han er jo heller ikke rigtig obstetriker." "Det kan da godt være" svarede brormand, "men mortaliteten, såvel for mødre som for børn er lavere." Det passede næppe Kühnel, men første reservelægen, Carl Aaberg (senere overkirurg i Hillerød) blev meget begejstret. Jeg var ansat i 1 1/2 år på fødeafdeling B på RH i 1955-56. Her brugte man ikke ballonen, men foretrak sectio. Men en dag indlagdes en patient med placenta prævia og blødning, det var noget før termin og der var ikke nogen hjertelyd. Så sagde professor Brandstrup, at her kunne man bruge ballonen, som så blev fundet frem. Om det så var den sidste gang, at den blev anvendt på RH ved jeg ikke (muligvis er det oplyst i Oslers bog), men jeg vil næsten tro det." Ovenstående fortælles af Hans J. Møller i brev til Steno Museet, 29.10.2019, som samtidig lånte tangen til udstilling i Mor-barn-huset, som ligger i forbindelse med sygehuset i Hjørring.

Museumssag:
117 - Samlesag, fra Jysk Medicinhistorisk Museum

Emnegrupper:
1220 - Obstetrik.

Museumsnummer:  
Navn:

E-mail:

Kommentar:

Jeg accepterer at mit navn og emailadresse vil blive opbevaret sammen den afgivne kommentar i Steno Museets regsitreringsdatabase. Oplysninger vil kun være tilgængelige for Science Museernes samlingsmedarbejdere og de vil kun blive brugt i forbindelse med korespondance, der sigter mod at kvalitetessikre oplysningerne i den afgivne kommentar.