Beskrivelse: Bogen er indbundet med et stift, sort lærredsbind. Den består foruden forordet af 212 sider. På første side står: Supplementum, Pharmacopoeæ Danicæ. Collectum edilumque a T. S. Warncke. Editio secunda, emendata. Hauniæ, Impensis C. A. Reitzelil. 1869. Øverst på siden er skrevet med kuglepen Hilda Nielsen 1934. Forordet er skrevet på både dansk og latin. En side beskriver forkortelser. Når der i bogen står 40 efter navnet på et lægemiddel, oplyser det om, hvor lægemidlet stammer fra. F.eks. betyder 40, at medicinen er optaget i Ph. Dan. 1840, 72 er fra Ph. Dan. 1772 og M står for Den millitære Pharmakope. Fra side 1 i bogen til side 200 er formler med indholdsstoffer, mængde og evt. beskrivelse. For hvert lægemiddel står et bogstav, der beskriver, hvor formlen er optaget. På side 99 står f.eks. Pilulæ chininicæ M 57. Kininpillerne er tidligere optaget i Den Militære Pharmacope fra 1857. De sidste 12 sider er en alfabetisk indholdsfortegnelse.
Datering: 1869
Størrelse: 16,5 cm x 11 cm
Producent: T.S. Warncke
Uddybende oplysninger: Tillæg til Den Danske Farmakope eller "Supplementum Pharmakopeæ Danicæ" fra 1869 er skrevet på latin. I alle senere farmakopeer er indholdsstofferne i et lægemiddel også skrevet på latin, mens beskrivelsen af fremstillingen er skrevet på dansk. I denne udgave fra 1869 er det kun forordet, som er skrevet på dansk. Resten af bogens indhold er latin. Forordet er interessant, da forfatteren T.S. Warncke har beskrevet sine tanker i forbindelse med udgivelsen. Han har f.eks. medtaget flere formler (opskrifter) fra Bangs supplement til Den militære Pharmakopoe af 1857. Han har ligeledes angivet vægten af lægemidlernes indholdsstoffer i gram.
Brugsperiode: 1869-1900
Museumssag:
434 - Aarhus Svane Apotek
Emnegrupper:
5000 - Apotek
5024 - Farmakopeer o.l.