Beskrivelse: APS-kamera fra Fujifilm, model Nexia Q1. Rundt kamerahus i sølvfarvet plastik, med filmrulleholder og snor i toppen. På bagsiden af kameraet on-off-knap samt tast, der indstilles på "C" for normalt billedformat ("Classic") og "H" for et bredere format ("High definition"). Automatisk blitz og indstilling.
Datering: 2000
Størrelse: 10 x 8 x 3 cm
Producent: Fujifilm, Japan (Made in China)
Model: Nexia Q1
Uddybende oplysninger: APS, fork. for eng. Advanced Photo System, dvs. 'avanceret fotosystem', filmformat til amatørkameraer, introduceret i 1996 af de førende kamera- og filmproducenter. Standardfilmstørrelsen var 17 mm × 30 mm, men de fleste APS-kameraer kunne desuden stilles om til to bredere formater. Sammenlignet med et 35 mm-filmformatet var fordelene ved APS-systemet nem og sikker håndtering af filmen, mulighed for panoramabilleder, kompakte kameraer og lettere identifikation under fremkaldelsen og negativhåndteringen. Ulemperne var ringere billedkvalitet og dyrere fremkaldelse. APS-systemet blev ikke fortsat, men udfaset relativt hurtigt efter introduktionen i 1996, da digitale kameraer overtog markedet. Dette kamera blev indkøbt i en lufthavn i London og herefter benyttet på ferie i Irland i 2004 og derefter i en periode i Danmark. Billederne, som kameraet tog, blev nærmest blå. Kameraet forvrængede farverne, men det blev betragtet som pænt og kunne bæres som et smykke.
Brugsperiode: 2004-2010
Museumssag:
736 - Hverdagselektronik
Emnegrupper:
16310 - Fotoudstyr