Beskrivelse: Plakat med rød baggrundsfarve og et dollartegn, der består af en sprøjte og et S, samt tekst med lys gul skrift. Der er spor på bagsiden af plakaten af tapetklister fra ophængning på telefonskab.
Datering: 2021
Størrelse: 42 x 30 cm
Producent: Revosoc.dk/Marxist.dk
Model: Plakat
Uddybende oplysninger: Plakater som denne sås forskellige steder i Århus i vinteren 2020 og foråret 2021. Denne er fra et telefonskab i Gammel Munkegade i Midtbyen. Revolutionære Socialister (Revosoc.dk/Marxist.dk) er afsendere og teksten på plakaten lyder (over en sprøjte med et S omkring, sådan at sprøjte og bogstav tilsammen udgør et dollartegn): "Ingen skal profitere på andres sygdom." Under tegnet står der: "* Ophæv patenterne. * Vaccineproduktion tilbage på Statens hænder. * Nationaliser medicinalindustrien." Plakaten agiterer mod Statens salg af vaccineproduktion, privat medicinalproduktion og medicinalfirmaers patenter på vacciner. I 2016 indgik Staten aftale om salg af vaccineproduktion til AJ Biologics, som er en del af de malaysiske firma AJ Pharma Holding, som igen er en del af det saudiarabiske forretningskonglomerat Aljomaih - der reelt ejes af en saudiarabisk prins. Revolutionære socialister var som mange andre mod dette salg, der betød et reelt underskud for den danske stat på op mod 2 milliarder kroner: Statens Serum Instituts vaccineproduktion blev solgt for 15 millioner kroner. Plakaten er ikke generelt corona-kritisk overfor bl.a. mRNA-vacciner, men derimod overfor private firmaers profitering.
Brugsperiode: 2021
Museumssag:
892 - Generelt corona-materiale
Emnegrupper:
2100 - Infektionssygdomme
2170 - Karantæne.