Beskrivelse: Sort ringbind med grøn label med påskriften "Oligofrenologi, psychometri, P.P.". Indeholder: “Socialministeriets cirkulære af 8. Dec. 1959. Cirkulære om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede”. "Lov nr. 192 af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbevagede" indgår i dette cirkulære som bilag 1 (s. 19-22). Jakob Øster: “Åndssvagheds-problemer” in “Månedsskrift for Praktisk Lægegerning og Social Medicin”, 33. årgang, August 1955, nr. 8, s. 321 - 336. “Hjemmevejlederens Arbejde” af hjemmevejleder Frk. Helle Borg fra et ukendt nummer af “Brejning-Nyt”. “Oplysninger om Aandssvaghed til Brug ved Plejeelev-undervisning paa D. K. A. (Den Kellerske Aandssvageanstalt). Uden årstal, men udfra retskrivning ca. 1945. Mappen indeholder desuden en maskinskreven “Lægeerklæring vedr. Indberetning angaaende aandssvage, procedure, “Hebers klassifikation” af sindssygdomme på lægelatin. På dennes forside er der med blyant tilføjet: “Kejthåndethed skal placeres et sted”. Ringbindet indeholder også “Vejledning til Brejning III” (separat museumsnummer: 160587) og Rorschachs “Psychodiagnostics” ("blækklattest"), samt to publikationer af H.O. Wildenskov (overlæge på Brejning 1929-57): “Intelligensmaalingens Paalidelighed” i særtryk af “Nordisk Medicin”, 1940, 5, 603 (23 sider) og “Er Intelligensmaalingen Paalidelig?” Trykt foredrag, 1936, særtryk af “Børnesagens Tidende”, s. 1 - 12. Bagerst i mappen er der et "Skema til Intelligensprøver udarbejdet af Overlæge Wildenskov (navnet kursiveret) på Neurologisk Selskabs Foranledning". "Skemaet" indeholder mange af spørgsmålene til prøven; der henvises dog også til bilag, som ikke findes i mappen.
Datering: 1959
Uddybende oplysninger: Dette materiale har tilhørt Jørgen Gottlieb, som 1964-87 var reservelæge ved åndssvageforsorgen i Brejning ved Vejle. Hans efterladte dokumenter blev overdraget til museet af hans enke i 1996. Jørgen Gottliebs år ved åndssvageforsorgen lå i en brydningstid: ikke alene blev tvangssterilisering i 1967 forbudt; få år forinden, i 1959, satte "Lov om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegave" gang i en gennemgribende omstrukturering af åndssvageforsorgen. Hvor overlægen tidligere havde haft det sidste ord, blev han/hun blot én af flere ledere på de nye forsorgscentre, som fik større fokus på pædagogiske og inddragende tiltag. Dette afspejlede de nye forsøg på at give de "åndssvage" så megen selvbestemmelse og "en tilværelse ... så nær det normale som muligt, hvad enten denne tilværelse helt eller delvis må blive på en institution eller ude i samfundet" (Cirkulære etc., s. 7). Over de følgende årtier blev der lovgivet mod de fleste former for fysisk magtanvendelse mod åndssvage, og i 1980erne begyndte overgangen mod mere åbne boforhold, som det i dag kendes fra mange botilbud. Med åndssvageloven af 1959 blev retsgrundlaget for deciderede tvangsforanstaltninger indskrænket til et farlighedskriterie fremfor det hidtidige fokus på samfundsmæssig ulempe; på det sæt nærmede åndssvageforsorgens tvangsindicier sig psykiatriens ("sinddsygevæsenets"), som vi stadig kender. Åndssvage kunne dog naturligvis stadig anvises til forsorgen ud fra ulempekriteriet.
Brugsperiode: 1959-1987
Museumssag:
506 - Statens Åndssvageforsorg, Forsorgscentret for Sydøstjylland, Brejning. Div. materiale
Emnegrupper:
1420 - Congenitte og arvelige sygdomme. Arvelighed
3110 - Danske læger.
1400 - Pædiatri
2720 - Patologisk anatomi
1700 - Psykiatri
